Grenache

Guide til Grenache

Grenache er en af de store middelhavsdruer, men den er langt mere end den røde Grenache Noir, som de fleste først støder på. Druen findes i flere farvevarianter og mutationer, og derfor kan Grenache både give rødvin, hvidvin, rosé, hedvin og blends med masser af varme, frugt og krydderi.

I Spanien hedder den Garnacha, i Frankrig Grenache, på Sardinien Cannonau og i Veneto Tocai Rosso. Den mest kendte udgave er Grenache Noir, men Grenache Blanc, Grenache Gris og Garnacha Peluda har også hver deres personlighed. Det gør Grenache til en hel vinfamilie, som spænder fra lyse, saftige rødvine til kraftige Sydrhône-blends, friske hvide Rhône-vine, mørk rosé fra Tavel og søde hedvine fra Roussillon.

Hvad er Grenache?

Grenache er en gammel druesort med flere mutationer. Den røde variant kaldes Grenache Noir i Frankrig og Garnacha Tinta i Spanien. Den hvide variant hedder Grenache Blanc eller Garnacha Blanca, mens den grårosa variant kaldes Grenache Gris eller Garnacha Roja. Derudover findes Garnacha Peluda, som er en mutation af den røde Grenache med dun på undersiden af bladene.

Alle varianterne har samme grundlæggende DNA-profil, men de opfører sig forskelligt i marken og giver forskellige vine. Derfor giver det mening at tale om Grenache som en familie, ikke kun som én rødvinsdrue.

Hvor kommer Grenache fra?

Grenache forbindes i dag især med Spanien og Frankrig, men oprindelsen har været diskuteret. Den mest udbredte opfattelse er, at Garnacha stammer fra Aragón i Nordøstspanien. Det skyldes blandt andet, at man finder flere mutationer og større klondiversitet i Spanien end på Sardinien.

Sardinien har dog også en lang tradition for Cannonau, og der findes italienske forskere, som har argumenteret for en sardinsk oprindelse. Historisk er begge forklaringer interessante, men i vinverdenen betragtes Spanien normalt som druens sandsynlige hjemland, før den bredte sig til Frankrig, Sardinien, Australien, USA og mange andre varme vinområder.

Grenache eller Garnacha?

Grenache og Garnacha er samme druefamilie. Navnet afhænger bare af landet. I Frankrig siger man Grenache, mens Spanien bruger Garnacha.

Det betyder, at Grenache Noir og Garnacha Tinta er den samme røde variant. Grenache Blanc og Garnacha Blanca er den hvide variant. Grenache Gris og Garnacha Roja er den grårosa variant. Når du ser Cannonau på en flaske fra Sardinien, er det også Grenache-familien, bare under et italiensk navn. Navnene kan virke forvirrende, men de fortæller også noget om, hvor langt druen har rejst.

Grenache Noir

Grenache Noir er den røde og mest kendte variant. Den giver ofte lyse til moderat farvede rødvine med høj alkohol, blød struktur, saftig rød frugt og en moden, varm fornemmelse.

Druen har tynde skaller, relativt lav til moderat syre og kan opnå høje sukkerniveauer i varme klimaer. Derfor får man ofte vine med jordbær, hindbær, kirsebær, røde blommer, lakrids, tørret appelsinskal, krydderurter og en sødmefuld frugtfornemmelse, selv når vinen er tør. Grenache Noir er også en af de vigtigste druer i rødvin fra Sydrhône.

Grenache Blanc

Grenache Blanc er den hvide variant af Grenache. Den kan give fyldige hvidvine med moden grøn frugt, blomster, høj alkohol og en rund mundfølelse. Den har ikke altid den højeste syre, og derfor bliver den ofte blandet med mere friske druer for at skabe balance.

I Sydrhône spiller Grenache Blanc en vigtig rolle i hvide blends, også i appellationer som Châteauneuf-du-Pape, hvor man må bruge en lang række druer. Grenache Blanc kan give hvidvin med fylde, moden frugt, let oxidationstendens og en ret seriøs madvenlig stil, især når udbytterne holdes nede, og producenten arbejder præcist.

Grenache Gris

Grenache Gris er den grårosa variant, lidt i samme farvefamilie som Pinot Gris. Den kaldes Garnacha Roja i Spanien og bruges ofte i blends, især i Sydfrankrig.

Den findes blandt andet i Roussillon, Languedoc og Sydrhône, hvor den kan blandes med Grenache Blanc, Macabeu og andre lokale druer. Grenache Gris kan give tekstur, moden frugt og en lidt mere krydret, vinøs karakter til hvide og roséprægede vine. Den er ikke lige så kendt som Grenache Noir og Grenache Blanc, men den er vigtig, hvis man vil forstå hele Grenache-familien.

Garnacha Peluda

Garnacha Peluda er en mutation af Garnacha Tinta. Peluda betyder noget i retning af behåret, og navnet kommer af de små dun på undersiden af bladene. I Frankrig hedder den Lledoner Pelut.

Den opfører sig lidt anderledes end almindelig Garnacha Tinta. Druerne er mindre, skallerne tykkere, syren højere, og alkoholniveauet bliver ofte lavere. Den modner uden at opbygge helt samme mængde sukker som Grenache Noir, og derfor kan vinene blive mere friske og krydrede. Garnacha Peluda findes især i Spanien, men også i Languedoc og Roussillon.

Hvordan smager Grenache?

Rød Grenache smager ofte af jordbær, hindbær, kirsebær, røde blommer, tørret rød frugt, sød lakrids, appelsinskal, grapefrugtskal, peber, krydderurter og varme sten. I Sydfrankrig kommer der tit garrigue på toppen, altså duften af vilde middelhavsurter som rosmarin, timian, enebær og lavendel.

Grenache Blanc smager mere af moden pære, grøn frugt, blomster, citrus, urter og undertiden nødder eller voks, især hvis vinen har fået fad eller alder. Grenache Gris kan ligge midt imellem med frugt, krydderi og tekstur. Fælles for familien er varme, fylde og en tydelig middelhavsfølelse.

Hvorfor har Grenache ofte høj alkohol?

Grenache kan opbygge meget sukker i druerne, især i varme og tørre områder. Under gæringen bliver sukker til alkohol, og derfor kan mange Grenache-vine ende med en høj alkoholprocent.

Det betyder ikke, at vinen nødvendigvis virker tung. Hvis frugt, tannin, syre og alkohol hænger sammen, kan Grenache føles blød, varm og harmonisk. Men serveringstemperaturen betyder meget. Bliver rød Grenache for varm, kan alkoholen hurtigt fylde for meget. En let afkølet servering gør frugten friskere og strukturen pænere.

Grenache i marken

Grenache trives i varme, tørre klimaer og kan klare tørke bedre end mange andre druesorter. Den modner sent og kræver derfor en lang sæson med sol og varme.

Gamle Grenache-stokke er ofte meget værdifulde, fordi de giver lavere udbytter og mere koncentrerede druer. Det er en af grundene til, at man ofte ser vine på gamle stokke, især i Spanien, Sydfrankrig og Australien. Druen kan dog være udfordrende, fordi den kan miste farve ved høje udbytter, og fordi syreniveauet sjældent er meget højt.

Grenache fra Sydrhône

Sydrhône er et af de vigtigste områder for Grenache Noir. Her er druen ofte hovedspiller i rødvine fra Rhône, Côtes du Rhône, Gigondas, Vacqueyras og Châteauneuf-du-Pape.

Sydrhône-Grenache har typisk moden rød frugt, høj alkohol, blød tekstur, krydderurter, lakrids og en tør, solvarm fornemmelse. Den bliver ofte blandet med Syrah og Mourvèdre, så vinen får mere struktur, farve og krydderi. Det er netop den kombination, mange kender som GSM.

Châteauneuf-du-Pape og Grenache

Châteauneuf-du-Pape er et af de mest berømte steder for Grenache. Her kan rødvinene være lavet med Grenache som hoveddrue og i nogle tilfælde næsten udelukkende på Grenache Noir.

Stilen er ofte kraftig, varm og kompleks med bagt rød frugt, tørrede jordbær, kirsebær, lakrids, garrigue, peber, læder og en stenet fornemmelse. De berømte rullesten i området hjælper med at holde på varmen og giver en vin, der kan føles både moden, krydret og mineralsk. Châteauneuf-du-Pape viser Grenache i en af sine mest seriøse og lagringsdygtige former.

Grenache i GSM-blends

GSM står for Grenache, Syrah og Mourvèdre. Det er en klassisk blendtype, især i Sydrhône, men også i Australien og andre varme områder.

Grenache giver frugt, alkohol, varme og blødhed. Syrah giver farve, peber, struktur og mørkere frugt. Mourvèdre giver tannin, krydderi, dybde og en mere animalsk eller jordet kant. Sammen kan de tre druer skabe rødvine, der både har saft, krydderi og nok struktur til mad. Det er en af de mest anvendelige blendtyper, hvis du kan lide fyldig rødvin uden den helt stramme Cabernet-fornemmelse.

Grenache og rosé

Grenache er en vigtig drue i rosé, især i Provence og Sydfrankrig. Den giver rød frugt, blødhed og en tør, solmoden profil, som passer godt til den lyse og friske roséstil.

I Provence bruges Grenache ofte sammen med druer som Cinsault, Syrah, Mourvèdre og Rolle. I Tavel, lidt længere vestpå, kan rosévinene være mørkere, kraftigere og mere madvenlige. Grenache-rosé er oplagt til salater, fisk, skaldyr, lyst kød, grill, tapas og sommerretter, men kan også bare drikkes koldt uden det store program. Se også vores side om rosé.

Languedoc og Roussillon

Languedoc og Roussillon er vigtige områder for både Grenache Noir, Grenache Blanc og Grenache Gris. Her bruges druerne i alt fra kraftige rødvine og roséer til hvidvine og søde hedvine.

I Languedoc blandes Grenache ofte med Syrah, Mourvèdre, Carignan og Cinsault i appellationer som Minervois, Corbières, Faugères og Saint-Chinian. I Roussillon spiller Grenache-familien også en stor rolle i de søde Vin Doux Naturel-vine som Banyuls, Maury og Rivesaltes, hvor moden frugt, alkohol og oxidation kan give en helt anden type vinoplevelse.

Grenache i Spanien

I Spanien hedder druen Garnacha, og den er en af landets vigtigste blå druer. Den findes især i Aragón, Catalonien, Castilla-La Mancha, Madrid, Navarra og Rioja.

Spansk Garnacha kan være mere solmoden og frugtig end den klassiske Sydrhône-stil, ofte med mindre urtet karakter og mere direkte rød frugt. I Priorat kan Garnacha fra gamle stokke give nogle af Spaniens mest koncentrerede og eftertragtede rødvine. I Rioja bruges Garnacha ofte sammen med Tempranillo for at give mere frugt, alkohol og fylde. Se også vores sider om spanske vine og Tempranillo.

Priorat og Garnacha

Priorat i Catalonien er et af Spaniens store prestigeområder for Garnacha. Her vokser gamle stokke i et varmt og tørt landskab med skiferjord, som lokalt kaldes llicorella.

Vinene kan være mørke, koncentrerede og kraftige med moden rød og sort frugt, urter, mineralitet, alkohol og fast struktur. Garnacha spiller ofte sammen med Cariñena, Syrah, Cabernet Sauvignon eller andre druer, men gamle Garnacha-stokke er en af nøglerne til områdets berømmelse. Priorat viser, at Garnacha ikke kun er saftig og let at drikke, men også kan være stor, intens og seriøs.

Cannonau fra Sardinien

På Sardinien hedder Grenache Cannonau, og det er øens vigtigste blå drue. Cannonau di Sardegna kan laves som både tør rødvin og sødere eller forstærkede stilarter.

Cannonau får ofte høj alkohol, moden frugt, varme krydderier og en tydelig middelhavskarakter. Den minder på mange måder om andre Grenache-vine fra varme områder, men Sardinien giver sin egen ø-identitet med sol, havvind, urter og en lidt rustik kant. Se også vores side om italienske vine, hvis du vil videre i de italienske udtryk.

Grenache fra Australien

Australien har en lang historie med Grenache, især i South Australia. Før Shiraz og Cabernet Sauvignon for alvor tog over, var Grenache en af landets vigtigste druer.

I dag får australsk Grenache igen mere opmærksomhed, især fra Barossa Valley, McLaren Vale, Riverland og Langhorne Creek. Vinene kan være kraftige, modne og sødmefulde i frugten med bagt rød frugt, krydderier og ofte en tone af eukalyptus. Grenache bruges både alene og i blends med Shiraz og Mourvèdre. Se også vores side om australske vine.

Grenache fra USA

USA laver ikke nær så meget Grenache som Frankrig, Spanien og Australien, men der findes spændende eksempler, især i Californien. Sierra Foothills, Santa Barbara og Paso Robles er blandt de områder, hvor Rhône-druer har fået opmærksomhed.

Den amerikanske stil kan være moden, frugtig og poleret med mere fylde og undertiden mere fadpræg end den klassiske Sydrhône-stil. Grenache passer godt til varme californiske områder, men de bedste vine kræver stadig kontrol med alkohol, udbytte og friskhed. Se også vores side om amerikanske vine.

Grenache til mad

Grenache er stærk til mad med varme, krydderi og fedme. Rød Grenache passer godt til lam, and, grill, svinekød, simreretter, krydrede pølser, ratatouille, gryderetter, vildt, ost og retter med middelhavsurter.

Den relativt bløde struktur og modne frugt gør også Grenache god til retter, hvor en meget tanninrig vin ville blive for hård. Til dansk julemad kan Grenache fra Sydrhône, Châteauneuf-du-Pape eller varme spanske områder være et godt valg, fordi frugt, alkohol og krydderi kan følge med and, flæskesteg, rødkål og sauce. Se også vores side om vin til julemaden.

Grenache uden mad

Grenache kan sagtens drikkes uden mad, især når vinen er frugtig, blød og ikke for tanninrig. Mange Grenache-vine har netop en saftig og behagelig struktur, som gør dem nemme at nyde alene.

De kraftigste udgaver med høj alkohol og stor koncentration bliver ofte bedre med mad eller lidt snacks ved siden af. Skal vinen drikkes uden mad, så server den en smule køligere end normal stuetemperatur. Det holder alkoholen nede og gør frugten friskere.

Grenache Blanc til mad

Grenache Blanc er oplagt til mad, når du vil have hvidvin med fylde. Den passer godt til grillet fisk, kylling, svinekød, cremede retter, bagte grøntsager, hummus, krydrede salater, milde oste og retter med olivenolie.

De mere fyldige udgaver kan også klare retter, hvor lettere hvidvin bliver for spinkel. Grenache Blanc er især god, når maden har tekstur og varme krydderier, men ikke nødvendigvis stærk chili. Server den ikke iskold, for så mister den noget af sin fylde og aroma.

Grenache til ost

Rød Grenache passer godt til mange oste, især faste og halvfaste oste med salt og modenhed. Tænk Manchego, Comté, lagret Gouda, Vesterhavsost, Pecorino og andre oste, der har nok smag til at møde vinens frugt og varme.

Til blåskimmel kan søde Grenache-baserede hedvine som Banyuls eller Maury være mere oplagte end tør rødvin. Til milde oste kan Grenache Blanc eller rosé på Grenache også fungere flot. Se også vores side om vin og ost.

Hvordan serverer man Grenache?

Rød Grenache skal sjældent serveres for varmt. Mange flasker fungerer bedst omkring 15–17 grader, mens kraftigere Châteauneuf-du-Pape og andre seriøse Grenache-blends kan serveres omkring 16–18 grader.

Hvid Grenache kan ofte serveres omkring 9–11 grader, afhængigt af fylde og stil. Rosé på Grenache er bedst kølig, typisk omkring 7–9 grader. Hvis rød Grenache bliver for varm, kan alkoholen virke tungere, og vinen mister noget af sin saftige friskhed.

Kan Grenache gemmes?

Ja, de bedste Grenache-vine kan gemmes, især fra seriøse områder som Châteauneuf-du-Pape, Priorat, gamle stokke i Spanien og topområder i Australien. Blends med Syrah og Mourvèdre kan ofte have mere struktur og lagringspotentiale end helt bløde, unge Grenache-vine.

Med alder kan rød Grenache udvikle mere tørret frugt, læder, krydderier, lakrids, appelsinskal, urter og jordede noter. Mange mere enkle Grenache-vine er dog bedst unge, mens frugten stadig er saftig. Grenache Blanc kan også udvikle nødder, voks og mere moden tekstur, men de fleste flasker er lavet til tidligere nydelse.

Sådan vælger du Grenache

Start med farve og stil. Vil du have rødvin, så kig efter Grenache Noir, Garnacha Tinta, GSM, Sydrhône, Côtes du Rhône, Châteauneuf-du-Pape, Priorat eller Cannonau. Vil du have hvidvin, så kig efter Grenache Blanc eller Garnacha Blanca.

Vil du have rosé, er Grenache en af de vigtigste druer i Provence og Sydfrankrig. Vil du have noget sødt og kraftigt, så kig mod Grenache-baserede hedvine fra Roussillon. Og vil du smage hele familien, så prøv rød Grenache, hvid Grenache og en rosé ved siden af hinanden. Så bliver forskellene meget tydelige.

Sådan læser du etiketten

Grenache bliver lettere at vælge, når du kender de vigtigste ord.

• Grenache: Fransk navn for druefamilien, især brugt om Grenache Noir.

• Garnacha: Spansk navn for Grenache.

• Grenache Noir: Den røde og mest kendte variant.

• Garnacha Tinta: Spansk navn for rød Grenache.

• Grenache Blanc: Den hvide variant, især vigtig i Sydrhône og Roussillon.

• Garnacha Blanca: Spansk navn for hvid Grenache.

• Grenache Gris: Grårosa variant, ofte brugt i blends.

• Garnacha Roja: Spansk navn for Grenache Gris.

• Garnacha Peluda: Dunbladet mutation af rød Garnacha med mere syre og ofte lavere alkohol.

• Lledoner Pelut: Fransk navn for Garnacha Peluda.

• Cannonau: Sardinsk navn for Grenache.

• GSM: Blend af Grenache, Syrah og Mourvèdre.

Grenache er altså ikke kun Grenache Noir. Det er en hel familie af druer, navne og stilarter, som kan give rødvin, hvidvin, rosé og søde hedvine. Fra Sydrhône og Châteauneuf-du-Pape til Priorat, Sardinien, Roussillon og South Australia viser Grenache, hvor meget varme, frugt, krydderi og middelhavskarakter en druefamilie kan rumme.

Vil du smage videre i samme verden, så se også vores sider om Rhône, rødvin fra Sydrhône, Châteauneuf-du-Pape, Syrah, Mourvèdre, rosé, franske vine, spanske vine, australske vine, italienske vine, rødvin, hvidvin, vin til julemaden og vin og ost.

Vil du have mere vinviden i ørene, så lyt til vores podcastafsnit om Garnacha, hvor vi gennemgår Grenache Noir, Grenache Blanc, Grenache Gris, Garnacha Peluda, oprindelse, mutationer, smag, Sydrhône, Spanien, Sardinien og Australien: Lyt til afsnit 53 om Garnacha. Du kan også gå på opdagelse på den overordnede podcastside, hvor du finder flere relevante afsnit om Rhône, Syrah, Mourvèdre, Châteauneuf-du-Pape og klassiske vinområder: Holte Vinlager Podcast.