Karakterfuld rødvin fra Corbières.
Corbières er en af de tørreste områder i Frankrig, hvilket giver vinene personlighed og kompleksitet.
Vinens karakter:
Farven er mørk rubinrød. Røgede og krydrede noter præger duften. Smagen er intens af sorte kirsebær. Det er en elegant og fyldig vin, med bløde vedvarende tanniner.
Hvad er vinen velegnet til?
Vi anbefaler vinen til rødt kød, vildt og smagfulde simreretter.
Serveringstemperatur cirka 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 60% Syrah, 20% Grenache og 20% Mourvèdre. Druerne kommer fra vinstokke der er 30 år gamle. Vinstokkene gror i kvartsholdig jord med store rullesten. Gæringen varer 10-15 dage ved en kontrolleret temperatur på 26-28 grader. Vinen lagrer 12 måneder på store kar dækket af rustfrit stål. Herefter filtreres den og flaskes 2-3 gange.
Om producenten:
Château la Bastide ledes af den karismatiske Guilhem Durand, som med et benhårdt fokus på kvalitet har ført ejendommen op blandt de bedste i Corbières. Samtidig har Guilhem bevaret jordkontakten, så selvom hans vine spiser kirsebær med de helt store, er priserne endnu menneskelige.
En stor vin skal laves i marken, ikke i kælderen, så Guilhem Durand sørger for at hver vinstok yder sit ypperste. Det gør han blandt andet ved at plante dem meget tæt (over 5000 vinstokke pr hektar), så vinstokkene må slås om vandet, og skyde rødderne dybt ned i undergrunden i kampen for overlevelse. Det giver et lavt udbytte pr vinstok, men desto større koncentration og kompleksitet.
Corbiéres ligger i Languedoc, i Sydfrankrig. Med en gennemsnitlig nedbørsmængde på kun 400 mm om året er Corbières den tørreste appellation i Frankrig. Undergrunden i området er af meget varieret karakter, hvilket har medført, at man har valgt at inddele appellationen i ikke mindre end 11 underdistrikter. Det er stadig Carignan-druen, der er den mest anvendte til vin fra Corbières. Den er dog på stærk tilbagegang, siden man indførte en lokal regel om, at den maksimalt måtte udgøre 50-70% af en given Corbiéres vin. Til at erstatte Carignan har man især valgt at satse på Mourvèdre, Cinsault og Syrah, hvilket bl.a. har været med til at forøge og højne de røde Corbières vines smagsmæssige spændvidde.
Corbières-området producerer også enkelte hvide vine, primært på Bourboulenc, Roussanne og Grenache Blanc, der som gennemgående fællestræk har en behagelig tørhed og friskhed.