Hvidvin fra Loire
Loiredalen er centrum for en perlerække af Frankrigs bedste hvidvine. Fra Muscadet i vest til Sancerre i øst fremstilles der hvide, røde og dessertvine på et uhørt højt niveau. Loires popularitet er langt om længe steget markant i det sidste årti. Dette skyldes især den høje kvalitet (endda ofte økologisk), deres mangfoldighed og ikke mindst, at Loire også er den vinregion i Frankrig hvor man uden sammenligning får mest kvalitet for pengene.