Sangiovese

Guide til Sangiovese

Sangiovese er Italiens vigtigste blå drue og en af de store klassikere i europæisk rødvin. Den forbindes især med Toscana, hvor den står bag nogle af landets mest kendte rødvine, men druen findes også i Emilia-Romagna, Marche, Umbrien, på Korsika og enkelte steder uden for Italien.

Det særlige ved Sangiovese er kombinationen af rød frugt, frisk syre og tydelig tannin. Den kan være saftig og nem at holde af, men den kan også være fast, tør, urtet, balsamisk og lagringsdygtig. Derfor spænder Sangiovese fra hverdagsvenlig italiensk rødvin til flasker, man kan gemme i årevis.

Hvad er Sangiovese?

Sangiovese er en blå druesort, der især hører hjemme i det centrale Italien. Den er mest kendt fra Toscana, hvor den er hoveddruen i Chianti, Chianti Classico, Brunello di Montalcino, Vino Nobile di Montepulciano og mange andre toscanske rødvine.

Druen giver typisk vine med kirsebær, ribs, hindbær, tranebær, røde æbler, tomat, tørrede urter, fennikel, rosmarin, balsamico, læder, jord og krydderier. Den har ofte høj syre og markante tanniner, og det er netop den struktur, der gør Sangiovese så god til mad, men også så spændende at følge med alder.

Hvor kommer Sangiovese fra?

Sangiovese forbindes i dag næsten uløseligt med Toscana, men druens historie er lidt mere kringlet. De første skriftlige spor går tilbage til 1600-tallet, hvor den nævnes under navnet Sangiogheto.

Navnet siges ofte at komme fra sanguis Jovis, som betyder Jupiters blod. Det lyder næsten for poetisk til at være sandt, men det passer meget godt til en drue, der både kan være lys, jernagtig, syrlig og alvorlig. DNA-analyser peger på, at Sangiovese er en naturlig krydsning mellem Ciliegiolo fra Toscana og Calabrese di Montenuovo fra Syditalien.

Sangioveses familie

Sangiovese har en stor og lidt broget familie. Den ene forælder, Ciliegiolo, er selv en toscansk drue, der historisk har været brugt sammen med Sangiovese i Chianti-området. Den anden forælder, Calabrese di Montenuovo, er langt mere sjælden og peger mod Syditalien.

Sangiovese har også sat spor i andre druer. Et vigtigt eksempel er Nerello Mascalese fra Sicilien, som har et slægtskab med Sangiovese og på sin egen måde kan minde om den med lys farve, frisk syre, tannin og en lidt urtet, mineralsk struktur.

Hvordan smager Sangiovese?

Sangiovese handler først og fremmest om rød frugt og struktur. Tænk sure kirsebær, røde kirsebær, ribs, hindbær, tranebær, røde æbler og nogle gange tomat. Oven på frugten kommer ofte tørrede blomster, fennikel, timian, rosmarin, bitre rødder, balsamico, læder, jord, svampe, røg, kaffe og fadkrydderier.

I klassiske udgaver er Sangiovese tør, frisk og fast med høj syre og tydelige tanniner. I varmere eller mere moderne stilarter kan frugten blive mørkere, teksturen blødere og fadpræget mere tydeligt. Men den gode Sangiovese bør stadig have den friske kirsebærnerve, som gør druen så genkendelig.

Hvorfor er Sangiovese så vigtig i Italien?

Sangiovese er vigtig, fordi den er rygraden i mange af Italiens mest kendte rødvine. Den er stærkest i det centrale Italien, især Toscana, men den dukker også op i Emilia-Romagna, Marche og Umbrien, hvor den kan give alt fra enkle hverdagsvine til seriøse og lagringsdygtige flasker.

Det er også en drue, der viser lokale forskelle tydeligt. Chianti Classico, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano er alle bygget på Sangiovese, men de smager ikke ens. Netop derfor er Sangiovese ikke bare en drue, men en nøgle til at forstå italiensk rødvin.

Hvorfor har Sangiovese så høj syre?

Syren er en af Sangioveses vigtigste egenskaber. Den gør vinen frisk, levende og enormt brugbar til mad, især til tomat, fedme, ost, kød og retter med urter.

Det er også syren, der hjælper de bedste Sangiovese-vine med at udvikle sig over tid. Sammen med tannin og koncentration giver den vinen rygrad. Derfor kan en ung Sangiovese virke lidt fast eller kantet, mens en moden flaske kan blive mere afrundet med noter af tørret frugt, læder, svampe, tobak og balsamico.

Sangiovese i marken

Sangiovese er en frodig drue, som kan give store udbytter, hvis man ikke holder den i kort snor. Den modner sent, har tynde skaller og kan være sårbar over for svampesygdomme, især hvis klaserne sidder for tæt.

Kvaliteten afhænger derfor meget af klon, markplacering og udbytte. I Toscana har man arbejdet meget med bedre kloner, mindre druer, tykkere skaller og løsere klaser, fordi det giver bedre ventilation og mere koncentration. Sangiovese kan lave tynde vine, hvis den dyrkes uambitiøst, men på de rigtige marker kan den give nogle af Italiens mest elegante og lagringsdygtige rødvine.

Sangiovese og kloner

Sangiovese findes i mange kloner og lokale navne. Det er en af grundene til, at druen kan smage forskelligt fra område til område.

I Montalcino kaldes den lokale klon ofte Brunello, og den har tykkere skaller og kan give mørkere, kraftigere og mere lagringsdygtige vine. I Montepulciano kaldes klonen Prugnolo Gentile, som bruges til Vino Nobile di Montepulciano. I Chianti Classico har man gennem mange år arbejdet med klonudvalg for at få mere kvalitet, bedre modning og mere præcision i vinene.

Sangiovese fra Toscana

Toscana er Sangioveses vigtigste hjem. Regionen har bakker, højder, kalk, ler, varme dage, køligere nætter og en lang tradition for vine med syre, tannin og tør struktur.

Her kan Sangiovese være let, frisk og rødfrugtet, men også mørkere, mere fadpræget og mere kraftfuld. De klassiske områder viser forskellige sider af druen. Chianti og Chianti Classico viser den saftige og syrlige side. Brunello di Montalcino viser kraft og lagring. Vino Nobile di Montepulciano viser en lidt blødere og mere moden side. Se også vores side om rødvin fra Toscana, hvis du vil dykke mere ned i regionen.

Chianti og Sangiovese

Chianti er en af verdens mest kendte italienske rødvine, og Sangiovese er den bærende drue. Chianti skal indeholde mindst 70% Sangiovese, og der kan bruges andre tilladte druer i blendet.

Stilen kan være let, frisk, syrlig og rødfrugtet, men også mere fyldig og struktureret afhængigt af producent, område og lagring. Chianti er oplagt til tomatbaseret mad, pizza, pasta, svinekød, kylling, charcuteri og faste oste. Det er en vin, der ofte virker bedst, når den får noget at arbejde sammen med, men de friskeste udgaver kan også drikkes uden mad.

Chianti Classico og Sangiovese

Chianti Classico er et særskilt område mellem Firenze og Siena og regnes ofte som det mest klassiske hjem for Sangiovese i Chianti-universet. Her skal vinene indeholde mindst 80% Sangiovese, og hvide druer er ikke tilladt i blendet.

Vinene har typisk mere struktur, mere præcision og mere dybde end almindelig Chianti. De kan smage af kirsebær, violer, tørrede urter, balsamico, jord og krydderi. Du kan se et aktuelt eksempel på stilen i vores Chianti Classico Riserva, hvor Sangiovese får mere lagring, mere fylde og en mere seriøs ramme.

Brunello di Montalcino

Brunello di Montalcino er en af Toscanas store rødvinsklassikere og laves på 100% Sangiovese. Her kaldes klonen Brunello, og vinene bliver ofte mørkere, mere kraftfulde og mere lagringsdygtige end Chianti og Chianti Classico.

Brunello kan have kirsebær, tørrede kirsebær, læder, tobak, balsamico, svampe, krydderier, jord og solide tanniner. Det er Sangiovese med mere format, og den kræver ofte enten tid, luft eller mad med nok smag. Til vildt, oksekød, svampe, ragù og modne oste er Brunello en af Italiens stærkeste kort.

Vino Nobile di Montepulciano

Vino Nobile di Montepulciano er endnu en klassisk toscansk Sangiovese-vin. Her bruges klonen Prugnolo Gentile, og vinene skal have mindst 70% Sangiovese.

Stilen ligger ofte et sted mellem Chianti Classico og Brunello. Den kan være mere moden og rund end Chianti Classico, men mindre tung end Brunello. Vino Nobile er ofte et stærkt køb, fordi man får klassisk Toscana, god struktur og en lidt mere tilgængelig stil. Se også vores Vino Nobile di Montepulciano Riserva, hvis du vil smage Sangiovese med længere lagring og mere modenhed.

Supertoscanere og Sangiovese

Supertoscanere er toscanske vine, hvor producenterne arbejder mere frit med druer og regler. Mange supertoscanere bruger internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Syrah, men Sangiovese kan også spille en vigtig rolle.

Når Sangiovese blandes med Bordeaux-druer, får vinen ofte mere mørk frugt, mere struktur, mere fad og en mere poleret stil. Sangiovese bidrager med syre, kirsebær, urter og italiensk nerve, mens de internationale druer kan give mere krop og mørkere frugt. Det er Toscana i en mere moderne og international retning.

Sangiovese uden for Toscana

Sangiovese findes ikke kun i Toscana. I Emilia-Romagna spiller druen også en stor rolle, men stilen kan være mere enkel og syrlig i de billigste udgaver. De bedste producenter kan dog lave seriøse vine med friskhed, rød frugt og lokal kant.

I Marche og Umbrien finder man også Sangiovese, ofte i blends eller lokale appellationer. På Korsika kaldes druen Nielluccio, og her får den et mere middelhavspræget udtryk med varme, urter og frisk tannin. Uden for Italien findes Sangiovese i små mængder, men det er stadig i Italien, og især Toscana, at druen for alvor giver mening.

Sangiovese og Nebbiolo

Sangiovese bliver ofte sammenlignet med Nebbiolo, og det giver mening. Begge druer kan have lys farve, høj syre, tydelig tannin, røde bær, blomster, jord, læder og stort lagringspotentiale.

Nebbiolo fra Piemonte, især Barolo og Barbaresco, kan være mere parfumeret og endnu mere tanninrig, mens Sangiovese ofte har mere kirsebær, balsamico, tomat, urter og toscansk tørhed. Vil du sammenligne de to italienske giganter, kan du også kigge mod vores side om Piemonte, hvor Nebbiolo, Barolo og Barbaresco fylder meget.

Sangiovese og fad

Traditionel Sangiovese lagres ofte på store, gamle fade, som ikke giver voldsom fadsmag, men lader druen, syren og tanninen stå tydeligt. Moderne producenter kan bruge mindre fade eller nye fade, som giver mere kaffe, vanilje, toast, kakao og krydderi.

Fad kan gøre Sangiovese blødere og mere fyldig, men balancen er vigtig. Hvis fadet fylder for meget, mister druen noget af sin friske kirsebærnerve og urtede kant. De bedste vine bruger fadet som ramme, ikke som make-up.

Sangiovese til mad

Sangiovese er en fremragende madvin, fordi syren og tanninen gør den frisk og appetitlig. Den er især stærk til tomat, krydderurter, ost, kød, svampe, olivenolie og retter med både fedme og syre.

Prøv Sangiovese til pasta med tomatsauce, pizza, lasagne, ragù, kalv, lam, svinekød, kylling med urter, grillet grønt, svampe, charcuteri og faste oste. Jo mere kraftig vinen er, jo mere struktur må maden gerne have. En let Chianti kan klare pizza, mens Brunello hellere vil have svampe, kød eller en lidt mere seriøs servering.

Kan Sangiovese drikkes uden mad?

Ja, Sangiovese kan sagtens drikkes uden mad, men det afhænger af stilen. De lettere, frugtigere og yngre udgaver kan være skønne som et glas for sig selv, især hvis de serveres en smule køligt.

De mere tanninrige og strukturerede vine, som ung Brunello, Chianti Classico Riserva og seriøs Vino Nobile, folder sig ofte bedre ud med mad eller lidt luft. Det er ikke fordi, de ikke kan drikkes alene, men fordi tannin og syre bliver mere harmonisk, når der kommer fedme, salt og protein med ind i billedet.

Sangiovese til pasta og pizza

Pasta og pizza er hjemmebane for Sangiovese. Tomatens syre og vinens syre kan spille rigtig flot sammen, og de tørrede urter i vinen passer naturligt til oregano, basilikum, rosmarin og timian.

Til pizza margherita, pasta al pomodoro, lasagne og kødsauce er Chianti, Barbera-lignende lette italienske rødvine og frugtig Sangiovese oplagte valg. Til ragù, svampepasta eller langtidsbraiseret kød kan du gå op i Chianti Classico, Vino Nobile eller Brunello.

Sangiovese til kød og grill

Sangiovese kan meget mere end pasta. Til lam, kalv, oksekød, svinekød og grill giver druen både friskhed og struktur. Den fungerer især godt, når der er urter, hvidløg, tomat, svampe, rosmarin eller en mørkere stegeskorpe involveret.

Brunello og seriøs Chianti Classico er stærke til lam, vildt, oksekød og simreretter, mens lettere Sangiovese-vine er gode til kylling, kalv, svinekød og grillet grønt. Til meget sød barbecue-sauce kan du vælge en blødere og mere moden Sangiovese-stil, så vinen ikke virker for skarp.

Sangiovese til ost

Sangiovese passer godt til faste og halvfaste oste med salt og modenhed. Parmigiano Reggiano, Pecorino, lagret Gouda, Vesterhavsost, Manchego og Comté er gode steder at starte.

Den høje syre gør, at vinen kan skære igennem fedmen, mens tanninen får noget at arbejde med. Til meget kraftige blåskimmeloste skal du dog være forsigtig, for tør Sangiovese kan blive for hård. Se også vores side om vin og ost, hvis du vil ramme ostebordet mere præcist.

Hvordan serverer man Sangiovese?

Sangiovese skal ikke serveres for varmt. Lettere udgaver kan serveres omkring 14–16 grader, mens Chianti Classico, Vino Nobile og Brunello ofte fungerer bedst omkring 16–18 grader.

Hvis vinen bliver for varm, kan alkoholen og tanninen virke mere kantet. Serverer du den en smule køligere, står frugten friskere, og syren bliver mere appetitlig. Unge og strukturerede vine kan have godt af luft, mens ældre flasker skal behandles mere forsigtigt.

Kan Sangiovese gemmes?

Ja, god Sangiovese kan gemmes. Især Brunello di Montalcino, seriøs Chianti Classico, Chianti Classico Riserva, Gran Selezione og Vino Nobile di Montepulciano kan udvikle sig flot med tid.

Med alder bevæger vinen sig ofte fra friske kirsebær, ribs og urter mod tørrede kirsebær, læder, tobak, svampe, skovbund, balsamico og mere afrundede tanniner. Simpel Sangiovese er normalt bedst ung, men de gode appellationer kan sagtens give vine, der belønner tålmodighed.

Sådan vælger du Sangiovese

Start med anledningen. Skal du have et friskt og saftigt glas uden mad, så vælg en lettere Sangiovese eller en ung Chianti-stil. Skal du have pasta, pizza eller tomat, så kig mod Chianti, Chianti Classico eller andre friske toscanske rødvine.

Skal du have lam, vildt, svampe eller en større middag, så gå efter Brunello, Vino Nobile eller en mere seriøs Chianti Classico Riserva. Vil du have noget med mere mørk frugt og internationalt præg, kan en Sangiovese-baseret supertoscaner være et godt valg. Og vil du bare lære druen at kende, så smag gerne flere områder ved siden af hinanden.

Sådan læser du etiketten

Sangiovese bliver lettere at vælge, når du kender de vigtigste ord.

• Sangiovese: Italiens vigtigste blå drue med kirsebær, syre, tannin, urter og tør struktur.

• Chianti: Klassisk toscansk vin, hvor Sangiovese er hoveddruen.

• Chianti Classico: Særskilt historisk område mellem Firenze og Siena med mindst 80% Sangiovese i vinen.

• Brunello di Montalcino: Kraftig og lagringsdygtig vin på 100% Sangiovese fra Montalcino.

• Vino Nobile di Montepulciano: Toscansk Sangiovese-vin på klonen Prugnolo Gentile.

• Prugnolo Gentile: Lokalt navn for Sangiovese-klonen i Vino Nobile di Montepulciano.

• Canaiolo: Traditionel blandingsdrue i Toscana, som kan give blødhed og finesse.

• Colorino: Lokal drue, der især bruges til at give farve.

• Riserva: Betegnelse der normalt betyder længere lagring før frigivelse.

• Supertoscaner: Toscansk vin med friere brug af druer og regler, ofte med internationale sorter.

Sangiovese er altså ikke bare “italiensk rødvin”. Det er Italiens vigtigste rødvinsdrue og en drue med friskhed, kirsebærfrugt, urter, tannin og masser af lokal identitet. Den kan være let og saftig, men også dyb, fast og lagringsdygtig, alt efter om du vælger Chianti, Chianti Classico, Brunello, Vino Nobile eller en anden italiensk fortolkning. Det er en drue, der både kan passe til et enkelt glas, en pastaret, et ostebord og de middage, hvor flasken gerne må have mere at fortælle.

Vil du smage videre i samme verden, så se også vores sider om Toscana, rødvin fra Toscana, Brunello di Montalcino, Chianti Classico Riserva, Vino Nobile di Montepulciano, italienske vine, rødvin fra Italien, Piemonte, rødvin, vin til julemaden og vin og ost.

Vil du have mere vinviden i ørene, så lyt til vores podcastafsnit om Sangiovese, hvor vi gennemgår druens historie, ophav, smag, dyrkning og de vigtigste områder: Lyt til afsnit 50 om Sangiovese. Du kan også gå på opdagelse på vores overordnede podcastside, hvor du finder flere relevante afsnit om Toscana, Piemonte, italienske druer og klassiske vinområder: Holte Vinlager Podcast.