Denne exceptionelle vin har sit navn efter renæssancebyen Montepulciano, der er beliggende i Siena provinsen. Begrebet ”Nobile”, refererer til fortidens tradition, hvor produktionen var reserveret eksklusivt til de aristokratiske og noble familier i byen. I modsætning til Brunello skal en Vino Nobile ikke være lavet på 100% Sangiovese – men derimod 70% Sangiovese, 10-20% Canaiolo, og resten er som regel Mammolo. Vinen skal være lagret minimum to år inden de frigives, tre år for Riserva.
Vinen er lavet på 70% Sangiovese, og 30% Canaiolo og andre lokale druer. Mosten gærer med skindet i 10-15 dage ved en kontrolleret temperatur på 25-30 grader. Saften omrøres jævnligt ved hjælp af specialdesignede pumper. Vinen lagres to år – først på store, ovale slovenske 5.500 liters egetræstønder, og siden hen på franske egefade. Efter fadlagringen flaskelagrer vinen minimum et år yderligere. For at opnå tårnhøj kvalitet i vinen, har Carpineto valgt at lagre denne vin ét år mere end minimumskravet for en Riserva. Farven er brillantrød, med tendenser af granatrød. Duften er æterisk, og ekstraordinær elegant med elementer af violer og egetræ. Smagen er tør, harmonisk, frugtig, silkeblød, og har en elegant tekstur og lang eftersmag. Nyd vinen efter en times iltning, gerne ved cirka 20 grader. Carpineto anbefaler vinen til lagrede oste, vildt – specielt vildsvin!
I 1967 skabte Giovanni Carlo Sacchet og Antonio Mario Zaccheo, Carpineto. De havde de primære mål at revolutionere vindyrkning, samt producere en Chianti Classico af så høj kvalitet, at den ville blive internationalt berømt. De to vinfanatikere så et stort uudnyttet potentiale i det toskanske landskab, og med deres knivskarpe sans for innovation, og forståelse for såkaldt ”cutting edge technology” – som kort fortalt kan oversættes til den førende teknologi indenfor IT, enheder, teknikker og udvikling – lykkedes det dem at gøre virkelighed ud af deres drømme. Carpineto er en international succes, og vinene sælges i over 70 lande. Intensiteten, integriteten, og konsistensen, har givet dem et solidt omdømme blandt forbrugere og anmeldere. Carpinetos vine, specielt de lagrede røde, har høstet et utal af priser og anerkendelser, gennem årene. Til stadighed eksperimenterer Giovanni og Antonio med vinene, som de innovative pionerer de er.