Fantastisk rødvin!
I modsætning til Brunello, som altid er 100% Sangiovese, foreskriver reglerne, at en Vino Nobile di Montepulciano minimum skal indeholde 70% Sangiovese (der lokalt kaldes Prugnolo Gentile). Høstudbyttet må højst være otte tons per hektar. Vinene skal lagre i to år, før de frigives, og i tre år for Riserva. Endvidere skal alkoholprocenten for en Riserva mindst være en halv procent højere og skal derfor være på minimum 13%.
Vinens karakter:
I glasset er den mørk og tæt med en dybrød farve, og elegant duft og smag af røde bær, tørrede grønne urter og en snert af vanilje og chokolade. Tanninerne er velstrukturerede og syrebalancen flot. Vinen afsluttes af en blød, behagelig og lang eftersmag med noter af krydderier.
Hvad er vinen velegnet til?
Sæt den på bordet ved 16-18 grader og nyd den gerne til kraftige retter med dyrevildt, kalv, okse, and og stegt kød.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på Sangiovese og Canaiolo. Den har først lagret 24 måneder på slovenske egetræstønder, derefter 6 måneder på fransk eg, og til sidst 6 måneder på flaske, inden frigivelse til salg.
Om 2017-årgangen:
På mange måder var 2017 et ekstremt år: En tør, kølig vinter, hvor vandreserverne ikke blev fyldt op som normalt. En del frost i april ødelagde knopskydningen og betød blandt andet, at høstudbyttet var markant lavere end normalt og det laveste i 70 år. Resten af foråret var lunt og tørt. Blomstringen var derfor optimal. Sommeren var varm og tør, men først i september faldt temperaturerne, og man fik fem-seks dage med nedbør.
Høsten begyndte i midten af september og fortsatte ind i oktober. Det var forholdsvist små druer med et medium til højt sukkerindhold, med lav syre, men en god fenolisk modning. En meget lille høst, men med en ganske flot kvalitet, tæt på det optimale.