HVILKEN CHAMPAGNE SKAL DU VÆLGE TIL NYTÅR?

Det er vigtigt at vælge den rigtige type til den rette lejlighed. Derfor giver vi dig her en kort vejledning, så du er sikker på at få den helt rigtige efter din egen smag.

Til nytårstalen

Til velkomst og nytårstale er en tør type ideel (brut) - især hvis der serveres kanapéer. Brug gerne lidt ekstra penge på denne, da man på dette tidspunkt stadig er i stand til at smage de fine og elegante nuancer i champagnen.

Vores anbefaling: Charles Ellner Millésime 2007 "Seduction" eller Pierre Trichet Cuvée 1333

Til fisk og skaldyr

Vælger du at servere bobler til fisk eller skaldyr, er det mest oplagte en tør variant. Gerne en fyldig type med en lidt cremet tekstur og lang eftersmag. Til sushi kan en demi-sec også være fremragende!

Vores anbefaling: Charles Ellner Carte Blanche Brut eler Pierre Trichet - Blanc de Noirs Brut

Til hovedret

Champagne smager fortræffeligt til lyst kød især. Her vil en tør of fyldig type være bedst velegnet.

Vores anbefaling: Charles Ellner Blanc de Blancs Brut eler Pierre Trichet - Grand Cru "La Puisance"

Til kransekagen

Champagne til kransekage må endelig ikke være tør. Sukkeret i kransekagen dræber simpelthen den tørre champagne fuldstændigt, og derfor anbefaler vi en demi-sec, som harmonerer og komplementerer sødmen fra kagen.

Vores anbefaling: Charles Ellner Demi-Sec eller Pierre Trichet Blanc de Noirs Demi-Sec

Husk at vaske og pudse champagneglassene ordentligt

Kulsyren i en boblevin forsvinder hurtigt og effektivt på grund af den høje stuetemperatur og urenheder i glasset. Det samme gør smagen af en champagne. Derfor skal du sørge for at vaske dine champagneglas i hånden, skylle dem grundigt, og meget gerne polere dem med et blødt og rent viskestykke. Så har boblerne optimale betingelser og du får den bedste oplevelse.

Hvis du gerne vil have endnu flere gode råd og vejledning om champagne, så læs vores store champagne-guide.