Danmarks svar på Sauvignon Blanc
Man finder ikke mange gekendelige druesorter i Danmark, da klimaet endnu ikke tillader pålidelig dyrkning af klassikere som Chardonnay og Sauvignon Blanc. Til gengæld findes der masser af hybriddruer, som hver især har deres helt egne karaktertræk – men som også kan sammenlignes med de store spillere.
Solaris er den mest succesfulde drue i Danmark – og med sin friske og hyldeblomstagtige egenskaber får den tankerne hen på den ikoniske og højtelskede Sauvignon Blanc. Prøv friskheden fra Sydjylland og lad dig forføre!
Vinens karakter:
Denne enkeltdruevin på Solaris byder på en fremtrædende smag af hyldeblomst, som kan minde om Sauvignon Blanc. Duften er præget af hyld og nyslåede nælder, mens smagen domineres af lime, syltede pærer og hyldeblomstsaft.
Vinen er frisk og fyldig med en stram syre, som fanger essensen af en dansk sommer.
Hvad er vinen velegnet til?
Prøv denne Solaris til fisk, skaldyr eller salater.
Serveringstemperatur: 8-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100% Solaris fra Skærsøgaards marker nær Kolding.
Om producenten:
Skærsøgaard Vin er en anerkendt dansk vinproducent beliggende i Dons ved Kolding. Grundlagt i 2001 af Sven Moesgaard, har vingården etableret sig som den førende pioner inden for dansk vinproduktion.
Skærsøgaard Vin er kendt for at producere højkvalitetsvine, herunder både rødvine, hvidvine, mousserende vine og dessertvine.
Vinmarkerne er plantet på sydvendte skråninger med en jordbund, der hovedsageligt beståer af sand, hvilket skaber optimale betingelser for vinavl i det danske klima.
Skærsøgaard Vin har vundet adskillige priser og anerkendelser både nationalt og internationalt, og det var den første danske vingård til at modtage en EU-godkendelse for beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) for sine mousserende vine. DONS-appellationen er dermed EU’s nordligste – og også Danmarks eneste.