Elegant vin, som vil overraske roséelskerne!
Rosévin forbindes oftest med Sydfrankrig, hvor især Grenache-druen skaber fundamentet for det klassiske udtryk. Rosé kan dog laves på hvilken som helst rødvinsdrue, så hvorfor ikke kigge mod Bordeaux i stedet og udnytte deres vanvittigt efterspurgte sorter?
Med denne anderledes flaske, har du nu mulighed for at prøve et interessante blend af Malbec og Cabernet Sauvignon fra det legendariske Bordeaux!
Vinens karakter:
Oplev en meget frugtig ankomst, hvor Bordeaux-druernes karakter af ribs og solbær springer frem sammen med lækre citrusfrugter og en flot floralitet. Det er en robust rosé med en skøn duft og fylde samt en struktur som en meget let rødvin.
Hvad er vinen velegnet til?
God til fisk fra grillen samt kylling med citronsky.
Serveringstemperatur cirka 6-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på Malbec og Cabernet Sauvignon, som er to klassiske druesorter fra Bordeaux. Oplev derfor et anderledes blend, hvor man får flere genkendelige karaktertræk fra druerne.
Stokkene er omkring 20 år gamle og plantet på sydvestvendte skråninger i en leret jordbund. Vinen lagres desuden på betontanke og udsættes for mikrooxidering, hvilket giver vinen et mere drikkemodent udtryk.
Om producenten:
Siden 1912 har Cazade-familien holdt til i Bordeauxs Entre-Deux-Mers-distrikt. Som 19-årig overtog Bernard Cazade en vinmark på 21 hektar, hvilket gjorde det muligt for ham at forfølge en karriere indenfor motorcykel grand prix; en livsvej, der har tildelt ham titlen som fransk mester i hans kategori og med placeringer på verdensplan.
Denne dyrebare, og meget givende, tid i hans liv har gjort det muligt at kombinere høje standarder og ypperlighed i vinproduktionen. Hans motorcykelkarriere sluttede i 2006, men udvidelsen af hans vinmark har stået på siden år 2000, hvor han begyndte at gå over til økologi i 2014. Vinmarken er i dag på 75 hektar, hvor 20 af dem er økologiske.
Produktionsmetoderne baseres på originalitet og at frembringe autentiske vine, som afviger fra Bordeaux-standarderne. Der udvises stor respekt for miljøet og de kulturelle traditioner, samt for kvaliteten af vinmarken – og især den økologiske produktion.