Grand Cru - det ypperste fra Bourgogne.
Beliggende langs Route des Grands Crus mellem Gevrey-Chambertin og Morey-Saint-Denis, finder man Charmes-Chambertin. Området strækker sig over 30 hektar og udtrykket Charmes kan enten referere til træet med samme navn eller til en ødemark. For lige her var der nemlig ødemark, inden der blev plantet vinstokke.
Vinens karakter:
Mørk, rubinrød farve. Duften byder på indbydende aromaer af hindbær, solbær, ribs, lakrids og krydderier. Smagen er rund, kompleks og med en skøn livlighed over sig. Det er en fyldig og elegant vin med en behagelig længde.
Hvad er vinen velegnet til?
Denne intense vin egner sig utrolig godt til kødretter med krydret sauce. Eksempelvis coq au vin, braiseret lam eller svinekæber, samt fuglevildt.
Er vinen ung bør den serveres ved cirka 12-14 grader. Når den får noget alder er den bedst ved cirka 14-16 grader. Kan gemmes i op til 10 år fra høståret.
Sådan er vinen fremstillet:
100% Pinot Noir. Druerne håndplukkes, sorteres, knuses og afstilkes. Derefter lagrer vinen i cirka 20 dage på rustfrie ståltanke og til sidst lagres den i egetræstønder i cirka 18 måneder.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-regionen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.