Røverkøb på klassisk Bordeaux
Vi kender de prestigefyldte appellationer fra Bordeauxs venstrebred. Saint-Estèphe, Saint-Julien, Pauillac og Margaux løber med den største hæder – men man skal også punge ud for at kunne være med her!
Længere tilbagetrukket fra Gironde-flodmundingen, ligger Listrac-Médoc, hvor man får ekstremt meget vin for pengene! Her er vinene klassiske, charmerende og uprætentiøse – men kvaliteten er stadig i top!
Vinens karakter:
Denne Bordeaux har flotte noter af sorte frugter. I munden er den blød og rund med en elegant og frisk karakter. Tanninerne er silkebløde og vinstilen er præcis, stram og elegant.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt vin til oksekød, and, lam og vildt med svampe. Vinen drikker rigtig godt nu, men vil også udvikle sig positivt op til 5 år efter høståret.
Serveringstemperatur: 15-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Coureau & Coureau har udvalgt de bedste parceller i Listrac for at skabe den perfekte repræsentant for området. Vinen er lavet på 60% Cabernet Sauvignon og 40% Merlot, som stammer fra en grus- og kalkstensholdig jordbund. Den lagres på ståltanke.
Om Listrac-Médoc:
Listrac-Médoc var den sidste appellation i Médoc, som opnåede AOC-status i 1957. Kommunen ligger mellem Saint-Julien og Margaux, trukket tilbage fra Gironde-flodmundingens kyst.
Afstanden til floden betyder, at Cabernet Sauvignon-druen ikke altid opnår fuld modenhed i udfordrende årgange, og derfor vinder Merlot-druen frem. Grundet kommunens mere afslappede og uprætentiøse status, er Listrac-Médoc et rigtig godt sted at lave gode Bordeaux-køb!