Vine til sensommeren
Sensommeren er over os – og selvom, de fleste af os har fundet tilbage til hverdagen, indbyder de lune aftener stadig til hygge på terrassen eller grill i haven! Vi har samlet en håndfuld lækre sommervine, som kan ledsage dig, mens du suger de sidste solstråler til dig. De passer perfekt til årstiden, hvor du selvfølgelig får muligheden for at leve rosésæsonen fuldt ud med et par friske og frugtige flasker. Vi har sprøde hvidvine til de lette retter – og en saftig, krydret rød fra Sydrhône, der spiller perfekt sammen med grillmaden.
Her er vine, der er lette at drikke, nemme at nyde – og til priser, der ikke overstiger 100 kr. Alle og enhver skal nemlig kunne nyde sensommeren!