Guld fra kvalitetsbetonede Gadagne!
Er du interesseret i at finde de bedste køb fra Sydrhône, skal du kigge efter appellationen, Côtes du Rhône-Villages. Her er kravene til produktionen strengere, hvilket sikrer endnu højere kvalitet – særligt, hvis der er tilknyttet et landsbynavn til appellationen, som f.eks. Gadagne.
Vinmarkerne, der er udvalgt til at producere denne vin, strækker sig over 225 hektar, og drager fordel af diversiteten i jordbund, druesorter og vinstokkenes alder. Mere end fem årgange var nødvendige for at opnå den helt rigtige balance til denne cuvée, som nu er perfektioneret. Dette kan du nyde godt af nu!
Vinens karakter:
Vinen har en dyb lilla farve og en fantastisk næse, som byder på syltet frugt og krydderier i form af peber og vanilje. I smagen fornemmer man modne frugtnoter og kraftige tanniner, der giver vinen volumen og længde.
Hvad er vinen velegnet til?
Passer perfekt til vildt, rødt kød og stærke oste.
Serveringstemperatur: 15-16 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Denne Gadagne-vin er fremstillet på et klassisk blend af Grenache Noir, Syrah, Mourvèdre og Carignan fra en stenet jord, som gennemgår en traditionel vinifikation med lang maceration.
Om producenten:
Demazet Vignobles er et smukt ”ægteskab” mellem to vinproducenter som fusionerede i 2015. Vingården som er beliggende ved foden af Mont Ventoux, får deres druer fra over 245 vinavlere og råder selv over 1400 hektar land beplantet med vinstokke. Demazet er garant for traditionelle Rhône-vine, og vi er meget glade og stolte over samarbejdet.