Frankrigs Nationaldag
Den 14. juli fejrer Frankrig sin nationaldag, Bastilledagen, med optog, fyrværkeri og vin i stride strømme. Som vinhandler med stor forkærlighed for fransk vin, ser vi nærmest ingen bedre anledning til at hylde den franske vintradition end med flasker fra Languedoc – det sydfranske område, der de seneste år har gennemgået sin egen lille kvalitetsrevolution.
Languedoc var engang kendt som Frankrigs vinmotor, men i dag er det en skattekiste af terroir-prægede vine til ekstremt overkommelige priser. Der er alt fra fyldig, aromatisk hvidvin med friske frugtnoter, til rosé i elegant sydfransk stil og saftige rødvine med dybde og solmoden karakter.
Lad os fejre Bastilledagen med sommervarme og god smag til fremragende priser. Skål for Frankrig, skål for friheden – og i særdeleshed skål for Languedocs fantastiske vine!
Languedoc – folkelig vin med revolution i blodet
Languedoc har altid været vin for folket. Her i det solbeskinnede Sydfrankrig har vinmarkerne rullet over landskabet siden romertiden, og i århundreder var området kendt som leverandør af enorme mængder bulkvin til den tørstige befolkning. Men i de sidste par årtier er noget sket. En stille, kvalitetsdrevet revolution er nemlig skyllet ind over Languedoc – og det er i den grad til at føle på!
Små producenter og ambitiøse kooperativer sætter nu fokus på kvalitet, terroir og bæredygtighed uden at man mister områdets sjæl og den folkelige tilknytning. Det er vin med kant, karakter og charme, men stadig til priser, hvor alle kan være med. Det gør Languedoc til et oplagt valg, når vi fejrer Bastilledagen, da det er vin fra et område, hvor idéen om frihed, fællesskab og forandring har sat sig i flaskerne. Det er folkelige vine uden aristokrati og fine fornemmelser.
Vinene er saftige og fyldige grundet det varme og tørre klima, og de domineres især af sydfranske drue-klassikere som Grenache, Syrah og Cinsault – men Pinot Noir, Cabernet, Merlot og Chardonnay er også at finde her i Languedoc. Det er alt det, man elsker ved fransk vin – bare langt mere tilgængeligt, lidt mere afslappet og med meget mere value for money