Derfor skal du vælge den eksklusive vinmenu:
Hvis du gerne vil gå "all in" på din vinmenu - ja, så er det denne menu du skal vælge. Vi har nøje udvalgt fire forskellige vine, som hver især har deres helt eget unikke udtryk og som repræsenterer deres geografiske oprindelse fuldstændig perfekt. Du er med andre ord her garanteret fire smagsoplevelser i absolut særklasse!
I den eksklusive vinmenu får du disse vine:
Pierre Trichet Blanc de Noirs Brut Champagne tænder et lys i de fleste vinelskeres øjne. For champagne er nemlig symbolet på fest, fejring og specielle øjeblikke med sine dansende, glade bobler. Champagnehuset, Pierre Trichet, repræsenterer den moderne stil, der er mere eksotisk og frugtrig, og med en ikke alt for tør mundfornemmelse. Pris 349,- pr. fl.
Yealands Sauvignon Blanc Sublim enkeltmarks-hvidvin fra innovative Yealands. Denne Sauvignon Blanc viser den vidunderlige karakter, som druerne fra Seaview Vineyard er kendt for - nemlig en meget aromatisk frugtsmag med en livlig smag og ren, elegant og mineralsk eftersmag. Duften præges af passionfrugt, solbærblade, friske urter og lyse citrusnoter. Smagen er struktureret og elegant med en karakteristisk, mineralsk finish. Pris 140,- pr. fl. v/6 flasker.
Virna Barolo "Noi" Med sin kraftige, karakterfulde og tanninholdige profil er vinen her et pragteksemplar på hvorfor, Barolo er så sagnomspunden og eftertragtet blandt vinelskere. Det er en vin med koncentreret smag af solbær, røde bær, samt noter af vanilje og egetræ. Barolo på topniveau! Pris 270,- pr. fl. v/6 flasker.
Cyprès de Climens SauternesFrankrigs – og måske verdens – mest berømte dessertvin. Duften har et utroligt væld af nuancer som tropisk frugt, marcipan, hvid chokolade og meget, meget mere. Smagen er fyldig og intens med en flot syrebalance. Vinen egner sig specielt godt til frugt, kage og isdesserter, samt modne oste. Pris 399,- pr. fl.
Du kan sagtens ændre på menuen:
Denne menu er vejledende og du er selvfølgelig meget velkommen til at ændre på sammensætningen af vine. I det tilfælde skal du kontakte din lokale butik, som vil hjælpe dig videre i processen.