Historisk drue fra Veneto
Raboso Piave er en rødvinsdrue, som primært dyrkes i det østlige Veneto. Typisk er det Corvina-druen, som løber med den største hæder i Veneto, men historisk set var Raboso den mest dyrkede drue i det østlige Veneto, kendt som "rejsevin" på grund af dens holdbarhed.
Navnet "raboxo" betyder "vred" på venetiansk, da vinen smager skarpt, når den er ung – men med denne lækkerbisken fra Conselve har vinen fået nogle år på bagen, som har blødgjort den yderligere og gjort den drikkemoden.
Vinens karakter:
Flot granatrød farve med en intens og typisk duft for druen af kirsebær, violer og en blid aroma af vanilje og honning. I smagen fornemmer du en tør og elegant stil, som er fuld af bløde tanniner og en rund tekstur fra modningen på egetræsfade.
Hvad er vinen velegnet til?
Denne vin passer godt til smagfulde retter, rødt kød, stege og vildt.
Serveringstemperatur ca. 18-20 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet af Raboso Piave-druer, en sort der udelukkende dyrkes i Veneto-regionen. En del af druerne tørres let for at skabe mere koncentration og intensitet. Vinen lagres i 6 måneder på små egetræsfade.
Om producenten:
Conselve er en anerkendt vinproducent i Veneto-regionen, Italien, grundlagt i 1950. Med over 700 medlemsvinmarker dækker de omkring 2.000 hektar og udnytter områdets varierende terroir til at producere et mangfoldigt udvalg af vine. Beliggende i Padova, fokuserer de på både lokale druer som Raboso og Glera samt internationale sorter som Merlot og Cabernet Sauvignon. Kooperativet kombinerer moderne teknologi med traditionelle metoder og er dedikeret til bæredygtig vinproduktion, hvilket sikrer kvalitet og respekt for miljøet i hver flaske.