Den perfekte meditations-vin
Luksus ripasso, som kan nydes uden mad til, når du vil forkæle dig selv og dine gæster.
Vinens karakter:
Den er fyldig og kompleks i duften med tydelige noter af modne kirsebær, krydderier, tobak, vanilje og chokolade. Smagen er vedholdende, koncentreret og byder på en stor aromatisk kompleksitet. Vinen afsluttes blødt og lækkert af fløjlsbløde tanniner.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen kan nydes med stort velbehag til en god bog eller efter middagen. Den vil også være velegnet til kødretter som ikke bliver alt for bombastiske og krydrede. Et veldækket tapasbord vil den også være fremragende til.
Vi anbefaler at den drikkes ved cirka 18 grader og gerne efter en times iltning.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på tørrede druer af typerne Corvina Veronese, Corvinone, Rondinella og Croatino. Druerne er nøje udvalgte fra over 50 år gamle vinstokke. De høstes manuelt i starten af oktober og ligger i kasser indtil november, hvorefter de undergår ripasso-metoden. Vinen lagres i 24-30 måneder på franske egetræstønder af forskellige størrelser.
Om Cantine Benedetti:
Vingården Benedettis historie begynder i 1924. Angela og Gaetano Chesini havde efter mange års hårdt arbejde i Tyskland endelig fået sparet nok penge op til at kunne købe et stykke land i Valpolicella. Med deres egne hænder byggede de et hus og anlagde frugttræer og vinmarker.
To generationer senere overtog Guiseppe, Davide og Simone vingården fra deres forældre, i 1995. De har alle uddannet sig inden for vindyrkning, og i 2003 lancerede de deres første Amarone-vin. Både deres Ripasso- og Amarone-vine opnåede fra start stor anerkendelse, og det skyldtes hårdt og dedikeret arbejde med især kultivering af vinstokke, manuel håndplukning, det møjsommelige arbejde ved vinfremstilling, og sidst men ikke mindst, dygtig markedsføring. Familienavnet Benedetti betyder i øvrigt ”velsignet”.
I dag består vingården af 14 hektar land beplantet med vinstokke i Valpolicella området og vinene eksporteres til 15 lande.