Danmarks mest lovende rødvinsdrue
For at producere kvalitetsvin i Danmark, må man anvende særlige hybriddruer, som kan hamle op med klimaet. Leon Millot blev skabt i 1911 i Alsace, og er en rødvinsdrue, der modner tidligt, og har god resistens mod svampesygdomme. Dette gør den oplagt til druedyrkning i Danmark!
Leon Miillot er tilmed også landets mest lovende rødvinsdrue. Smag her hvorfor i dette imponerende eksemplar fra Skærsøgaard!
Vinens karakter:
Denne tørre, milde og frugtige rødvin skiller sig ud med sin dybe og komplekse smagsprofil. Et velafbalanceret lag af egetræsnoter komplementerer smukt de rige, mørke bærfrugter og et strejf af krydret lakrids.
Hvad er vinen velegnet til?
Prøv denne Leon Millot til grillet portobello med blåskimmelos eller oksekød.
Serveringstemperatur: 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100% Leon Millot og lagret på nye danske, svenske, franske og amerikanske barriques i et år.
Om producenten:
Skærsøgaard Vin er en anerkendt dansk vinproducent beliggende i Dons ved Kolding. Grundlagt i 2001 af Sven Moesgaard, har vingården etableret sig som den førende pioner inden for dansk vinproduktion.
Skærsøgaard Vin er kendt for at producere højkvalitetsvine, herunder både rødvine, hvidvine, mousserende vine og dessertvine.
Vinmarkerne er plantet på sydvendte skråninger med en jordbund, der hovedsageligt beståer af sand, hvilket skaber optimale betingelser for vinavl i det danske klima.
Skærsøgaard Vin har vundet adskillige priser og anerkendelser både nationalt og internationalt, og det var den første danske vingård til at modtage en EU-godkendelse for beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) for sine mousserende vine. DONS-appellationen er dermed EU’s nordligste – og også Danmarks eneste.