Danmarks svar på champagne
Hvem havde troet, at Danmark nogensinde skulle komme på vinverdenskortet? Selvom, at danske vine ikke er noget, man ser hver dag på hylderne, så er der dog en stigende produktion i gang herhjemme. Faktisk har Danmark EU’s nordligste appellation – nemlig DONS – som denne imponerende mousserende vin stammer fra.
Prøv flagskibet fra Danmarks største vinpioner, Skærsøgaard. Det bliver ikke mere lokalt – og mere nordligt end dette!
Vinens karakter:
En dejlig dansk mousserende vin, der byder på en mild blomsteraroma og en livlig, lys prikken på tungen. Vinen har en smuk skum og en ren frugtsmag med noter af modne æbler, lys stenfrugt og citrus, samt en sprød og rank syre. Boblerne er fine og langvarige, hvilket giver en stilren vin, man nemt forelsker sig i!
Vinavisen.dk – 5 STJERNER:
"Tænk, at vi i Danmark kan fremstille så dejlig en mousserende vin som denne. Den er lavet på Solaris, Orion, Zalas Perle og Madelaine Angevine - druer, der nok siger de færreste noget. Men det gør ikke så meget - resultatet er absolut i top. Det er en elegant vin med en ren og frisk citrusnote, der holder længe i munden, og strejf af abrikos i den lange eftersmag. Moussen er fin og vedvarende. Nyd vinen afkølet, som den er eller til dampede muslinger, retter med lyse fisk eller sushi."
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt vin som aperitif til festen, men også god som ledsager til fisk- og skaldyrsretter.
Serveringstemperatur: 8-12 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på et spændende blend af 80% Solaris, 10% Zalas Pearl, 7% Cabernet Cortis og 3% Madeleine Angevin. Druerne stammer fra DONS-appellationen, som er EU's nordligste appellation, og vinen er produceret på champagnemetoden med min. 12 måneders flaskegæring.
Om producenten:
Skærsøgaard Vin er en anerkendt dansk vinproducent beliggende i Dons ved Kolding. Grundlagt i 2001 af Sven Moesgaard, har vingården etableret sig som den førende pioner inden for dansk vinproduktion.
Skærsøgaard Vin er kendt for at producere højkvalitetsvine, herunder både rødvine, hvidvine, mousserende vine og dessertvine.
Vinmarkerne er plantet på sydvendte skråninger med en jordbund, der hovedsageligt beståer af sand, hvilket skaber optimale betingelser for vinavl i det danske klima.
Skærsøgaard Vin har vundet adskillige priser og anerkendelser både nationalt og internationalt, og det var den første danske vingård til at modtage en EU-godkendelse for beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB) for sine mousserende vine. DONS-appellationen er dermed EU’s nordligste – og også Danmarks eneste.