Premium-gaven – gavekurv med 5 flasker vin
Skal du give en gave til en, der virkelig sætter pris på god vin? Så er Premium-gaven et rigtig godt bud! Vi har samlet fem flasker fra nogle af vores dygtige producenter i Frankrig og Tyskland. Her får du Champagne, klassisk Chablis, to flasker tysk Spätburgunder og en sød Auslese fra Baden.
Der er med andre ord vin til lidt af hvert. Champagne til at skåle med, Chablis til forretten, Spätburgunder til hovedretten og en sød vin til desserten. Flere af vinene har desuden fået flotte anmeldelser. Sammen med delikatesser for 120 kr. får du en gavekurv til kun 1.200 kr. – en besparelse på 165 kr.!
Hvad indeholder gavekurven?
• 1 fl. Chatelin Sélection Brut Champagne
• 1 fl. Denis Race Chablis
• 2 fl. Nelles Spätburgunder Ortswein
• 1 fl. Sasbacher Spätburgunder Auslese Weissherbst
• Delikatesser for 120 kr. (fx chokolade, kaffe eller andre lækkerier – afhængigt af udvalg)
Vær opmærksom på: Indholdet på billedet er vejledende. I sjældne tilfælde kan enkelte produkter være midlertidigt udsolgt – i så fald erstatter vi dem med tilsvarende varer af samme kvalitet og karakter.
Om vinene:
Chatelin Sélection Brut Champagne – Frankrig: Rigtig god Champagne behøver heldigvis ikke koste en formue! Her får du en klassisk Champagne med fine bobler og en duft af friske æbler, pærer, citrus og et strejf af ristet brioche. Smagen er frisk og velafbalanceret med en flot mineralitet og god længde. En oplagt Champagne til at skåle med, men også rigtig god til fisk og skaldyr.
Gilbert & Gaillard – GULDDenis Race Chablis – Frankrig: Klassisk Chablis, når det er bedst! Her får du en sprød og mineralsk Chardonnay fra det nordlige Bourgogne. Vinen har en frisk og aromatisk duft, mens smagen er tør og læskende med god fylde og en behagelig, lang eftersmag. Det er sådan en vin, der nærmest kalder på en god rejemad eller et fad med friske skaldyr.
Nelles Spätburgunder Ortswein – Tyskland: En kraftfuld og elegant Spätburgunder fra Ahr, hvor de stejle skiferskråninger giver druerne masser af karakter. Her får du en Pinot Noir med mørke bær, urter og et strejf af vanilje fra fadlagringen. Smagen er intens og fyldig med en flot struktur og en frisk syre, der holder vinen i balance. En rigtig flot tysk rødvin, der sagtens kan måle sig med langt dyrere Pinot Noir fra Bourgogne.
DinVinGuide – 5 STJERNER og 92 POINTVinavisen – 5 STJERNERSasbacher Spätburgunder Auslese Weissherbst – Tyskland: En lidt anderledes dessertvin fra Baden i Sydtyskland! Her har man brugt Spätburgunder-druen til at lave en sød Auslese med masser af koncentreret frugt. Smagen byder på modne jordbær, røde bær, kvædegelé, honning og et lille strejf af karamel. Sødmen bliver fint balanceret af vinens friske syre. En rigtig god vin til desserter med bær eller kraftige oste.
Indpakning og levering
Ved levering med vores egne chauffører bliver gavekurven smukt pakket med cellofan og bånd. Hvis vi sender med fragtfirma, pakker vi i stedet vinen i en elegant, sort gavekuffert – for at sikre indholdet under transport.
Har du særlige ønsker?
Har du konkrete ønsker, kan du altid kontakte din lokale Holte Vinlager, så I sammen finder præcis den gave, du mener, vil glæde modtageren.