Saint-Émilion Grand Cru i flot trækasse
Klassevin fra Saint-Émilion, lavet på ren Merlot. Vinstokkene der leverer druerne til denne forrygende vin, er gennemsnitligt 30 år gamle.
Vinens karakter:
Farven er dyb kirsebærrød, med rubinrøde nuancer. Bouqueten er indsmigrende og kompleks: kogte bær som brombær og solbær forenes elegant med noterne af grillet kød og lakrids. Mildt røgede noter fra Merlot-druen, fornemmes til sidst. Smagen er ren, smidig, og afrundet med en afbalanceret tekstur. Sorte blommer, kaffe, og ristet toastbrød blender flot sammen med et touch af læder. Eftersmagen er vedvarende, og byder på let røg og kakao.
Hvad er vinen velegnet til?
Server den gerne til rødt kød ved cirka 17-18 grader.
Vi anbefaler at vinen iltes 1-2 timer.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100% Merlot. Den fadlagrer 16 måneder på henholdsvis nye og gamle franske egetræstønder.
Om Saint-Émilion:
Saint-Émilion er en smuk lille by, beliggende på en bakke med gader belagt med toppede brosten, ældgamle kældre i kalkstensgrunden og huse fra middelalderen. Saint-Émilion regionen er syv gange større end naboen Pomerol, og den strækker sig fra floden Dordogne ind over baglandets blide højdedrag. Det er fra disse skråninger hovedparten af de bedste druer kommer, dyrket af mange hundrede små ejendomme. I modsætning til Pomerol er vinene fra Saint-Émilion klassificerede.
Merlot-druen er hoveddruen i Saint-Émilion. Saint-Émilion vinene er imidlertid ikke så ensidige som i Pomerol, da der typisk er et pænt tilskud af Cabernet Franc i vinene, og det er her den modne blødhed kommer fra. Saint-Émilion er sædvanligvis den letteste af de klassiske Bordeaux-vine. De modner relativt hurtigt, på samme måde som i Pomerol, og det betyder, at de fleste kan drikkes når de er fem til ti år gamle. De højt klassificerede vine, med mere krop, er naturligvis de langsommeste.