Klassisk Bourgogne fra 169,- 🇫🇷
Der er noget lidt irriterende ved Bourgogne. Jo mere man smager sig ind på regionen, jo mere får man lyst til at drikke – og ret hurtigt opdager man også, hvad flaskerne kan koste. Men det betyder altså ikke, at alt topklassisk Bourgogne koster en formue.
Man kan sagtens finde virkelig gode vine, der stadig er til at betale, hvis man kigger de rigtige steder. Her har vi samlet fire af dem med priser fra 169 til 380 kr. ved 6 stk. Der er både Pinot Noir og Chardonnay, fra den brede Bourgogne-appellation og helt ind i Beaune. Så der er lidt at starte med – og lidt at nørde videre med.
Hvor skal man kigge, når Bourgogne bliver dyrt?
Bourgogne kan blive virkelig dyrt, og forklaringen er egentlig ret simpel. Der bliver ikke lavet ret meget vin fra mange af de mest eftertragtede marker, og samtidig vil hele verden gerne have fat i flaskerne.
Området er delt op i et hav af små marker, og nogle af dem er ovenikøbet fordelt mellem flere forskellige producenter. Så selv når en mark er berømt, kan den enkelte producent kun have ganske få rækker med vinstokke. Det giver ikke ligefrem kæmpe mængder vin.
Men det betyder altså ikke, at man skal opgive Bourgogne, bare fordi ens budget ikke holder til Meursault eller Puligny-Montrachet.
Den brede Bourgogne-appellation er et rigtig godt sted at starte. Her står der ikke et berømt kommunenavn på etiketten, men hos en god producent kan du stadig få masser af klassisk Pinot Noir og Chardonnay. Morin er et godt eksempel, og deres Chardonnay kommer ovenikøbet fra gamle vinstokke.
Vil du lidt længere op, så er Beaune også virkelig interessant. Her får du vin fra selve Côte d'Or, men priserne er typisk meget lavere end i de mest berømte nabokommuner. Hos Maillard får du gamle stokke, lave udbytter og masser af tid på fad, uden at priserne går helt amok.
Og så er producenten altså virkelig vigtig. Et kendt sted på etiketten betyder ikke automatisk, at flasken er det bedste køb. Nogle gange får du langt mere for pengene ved at vælge en dygtig producent og så kigge lidt længere ned i Bourgogne-hierarkiet.
Så hvis du gerne vil længere ind i Bourgogne, så start bredt og arbejd dig videre derfra. Der er masser af virkelig god Pinot Noir og Chardonnay at finde, før priserne bliver helt vilde.