De bedste hverdagsvenner
Sydeuropa kan noget, når det handler om hverdagsvin. Her får man solmodne druer i en fyldig stil – og så til priser, hvor man faktisk kan fylde lageret op uden at tøve.
Her har vi fundet to af slagsen frem – en fyldig Appassimento fra Apulien og en rund og saftig Chardonnay fra Sydrhône, som du netop nu kan smage i alle vores butikker! Vinene er ikke nye – men de er ekstra skarpt prissat lige nu. Så det er altså vine, der er helt oplagte at købe i kassevis, fordi de passer ind i det virkelige liv og altid smager hamrende godt.
Hvorfor smager Sydeuropa af så meget – og til så lidt?
Det starter med klimaet. I både Syditalien og Sydfrankrig får druerne masser af sol og varme. De modner altså altid ordentligt. Sukkeret udvikler sig naturligt og smagen bliver rund og fyldig uden, at man skal manipulere sig frem til den.
Det betyder, at vinmageren kan arbejde mere enkelt. Der skal ikke kompenseres for umodne årgange eller tynd frugt. Naturen leverer altså råvaren – og det gør også, at man sparer store summer på arbejdskraft i markerne.
Derudover er mange områder i Sydeuropa mindre hypede end de store prestigezoner. Markerne koster mindre og produktionen kan laves i større skala. Erfaringen og håndværket er dog i fokus, hvor familier har dyrket vin i generationer – men priserne er stadig nede på jorden.
Tag Apassimento-vinen fra Apulien. Her tørres en del af druerne før presning. Det koncentrerer smagen og giver endnu mere fylde og blødhed. Du får mørk frugt, varme og den der runde stil, der fungerer enormt godt til de danske ganer, som typisk foretrækker intense smagsoplevelser.
Chardonnay’en fra Sydrhône spiller på moden frugt og balance. Så den er ikke tung og ikke skarp, men bare enormt balanceret og drikkevenlig. Det er en vin, der altid leverer, og som kan bruges bredt til en lang række retter.
Så fællesnævneren er helt enkel – det handler nemlig om modne druer, vinmæssig erfaring og omkostninger, som er langt mere fornuftige. Det er derfor, du får så meget vin for pengene nede sydpå. Og det er derfor, det giver mening at tage mere end bare én flaske med hjem!