54% PÅ BOURGOGNE! 🇫🇷
Sidst vi havde en hvid Bourgogne i den her stil og prisklasse, blev den revet væk! Nu har vi fået noget, der minder om det igen – Chardonnay fra Auvigue i Mâconnais med hele 54% rabat. Det er uden tvivl et af årets køb hos os!
Og den står ikke alene. Le Petit Piganeau fra Saint-Émilion er også sat ned og lander omkring halv pris. Så hvis du er til det klassiske Frankrig og store besparelser, er det her en af de mails, hvor det giver mening at være lidt hurtig!
Når man skal have mere Frankrig for pengene
Bourgogne og Saint-Émilion er ikke ligefrem områder, hvor priserne normalt starter helt nede på jorden. Men begge steder findes der heldigvis nogle genveje, hvis man ved, hvad man skal kigge efter.
I Bourgogne er Mâconnais et af de oplagte steder. Det ligger længere mod syd end Côte d'Or, og Chardonnay får lidt mere sol og dermed ofte en rundere og mere moden frugt. Du betaler samtidig ikke for navne som Meursault eller Puligny-Montrachet, selv om du stadig får klassisk Chardonnay fra Bourgogne.
Auvigue arbejder ovenikøbet med omkring 45 år gamle stokke og lader vinen ligge på de fine gærrester frem mod aftapningen. Her bruger man heller ikke fad, så det er frugten og friskheden, der fylder.
I Saint-Émilion kan andenvinen være en anden god vej ind. Le Petit Piganeau kommer fra samme familie som Château Piganeau, men bliver lavet i en lettere og mere frugtig stil uden fad, som altid bare glider nemt ned.
Det er altså to ret forskellige vine, men idéen er den samme. Du får vin fra to af Frankrigs mest kendte områder uden at skulle op i de priser, man ellers udsættes for dér. Og lige nu er rabatterne også så store, at vi nok ikke ville vente alt for længe!