Flagskibet fra Teeling.
- En af Irlands bedste blended whiskeys.
- Ekstra fadlagring på romfade for at give en ekstra fyldig og blød smag.
- Duften bærer præg af vanilje og krydderier, med en sødmefuld, rom-lignende note.
- Smagen er blød, afbalanceret og krydret med noter af havre, tørrede pærer og mandel. Kombinationen af den højere alkoholprocent og rom-finishen giver smagen fylde og intensitet.
- Bør nydes rent, men brillerer også i simple cocktails, som eksempelvis en Old Fashioned.
Den smagfulde whiskey kommer fra 3 skinnende pot stills, som er opkaldt efter Jack Teelings 3 døtre. 25% af produktionen dedikeres til whiskey af eksperimenterende art, hvilket gør Teeling til ét af de mest spændende destillerier at holde øje med i fremtiden.
Teeling-familien har lavet irsk whiskey siden 1782, da Walter Teeling åbnede sit whiskeydestilleri på Marrowbone Lane i Dublin. Dublin har traditionelt været hjertet af Irlands whiskeyproduktion.
Historien om Irlands whiskeyproduktion er utrolig spændende og dramatisk og hænger i høj grad sammen med landets samhørsforhold til England på godt og ondt. Hele 37 destillerier havde røg i skorstenene i starten af det 20. århundrede, men ét efter ét lukkede destillerierne og siden 1976 har der ikke været destilleret whiskey i Dublin - indtil nu!
The Teeling Whiskey Distillery er det første nyåbnede destilleri i Dublin i over 125 år og Teeling-familien ser det som sin mission at bringe destillationskunsten tilbage til hjertet af Dublin!