Både ind- og udvendigt smuk rosé!
Man kan ikke få nok af rosévin! Flaskerne drikker nærmest sig selv, da man ikke kan undgå at lade sig forføre af præsentationen og ikke mindst smagen.
Rosévin bør drikkes hele året rundt, da det er en sjov, glædesgivende og meget alsidig vinstil. Provence er hovedsædet for klassisk kvalitetsrosé - og med denne flaske er du sikret en fornem oplevelse!
Vinens karakter:
Betagende blank og lys farve med en fin og elegant duft af friske røde bær og delikate sommerblomster. Skøn dybde i smagen med melon og saftige frugter, som afsluttes med en lang, tør og sprød eftersmag.
Vinstyrke2.dk - 90 POINT:
"Udpræget fersken i næsen. Jeg kommer til at tænke på den venetianske cocktail bellini, der primært består af ferskenpuré. En ganske intens duft, der også har en snert af melon. Der er god koncentration i smagen, som går all in på fersken. Ret så parfumeret og med nogen sødme og tillige bananagtige noter – dog holdt på plads af en fin syre.
Dette er, hvad jeg vil kalde klassisk provence-rosé på alle parametre. Et dejligt glas på terrassen eller til lette anretninger og salater."
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt glas til terrassen, som velkomstglas eller til frokosten. Parres flot med salater og gode fiskeforretter. Prøv den desuden til grillet laks med hvide asparges!
Serveringstemperatur cirka 6-10 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på Grenache Noir, Syrah og Cinsault og produceret på ståltanke for at opretholde sprødheden og friskheden.
Om Alpes de Hautes Provence:
Denne lækre Provence-rosé kommer fra Alpes de Hautes Provence, hvor vinmarkerne ligger længere oppe i højden end andre marker i regionen; dette resulterer i et køligere klima, som giver større friskhed og mineralitet til vinen. Området er også længere indlands, hvilket fører til mere solrige dage, hvilket også signaleres gennem vinens Soleil des Alpes-navn, som betyder “Alpernes sol”.