Kvalitetsvin for alle pengene!
Enkeltmarks Sancerre. Fyldig og meget mineralsk Sauvignon Blanc. Våde sten i duften, og i smagen fersken, hvid peber og limefrugt. Pænt balanceret med en lang vedvarende eftersmag.
Denne Sancerre blev i årgang 2015 valgt som den bedste og mest typiske vin fremstillet på Sauvignon Blanc, iblandt 2500 udstillere på VINEXPO i Bordeaux. Udvælgelsen blev foretaget af tre smagehold fra tre verdensdele - USA, Asien og Europa, alle udpeget af DECANTER MAGAZINE.
Sancerre ligger ca. 200 km. syd for Paris på skråningerne ved Loire. I byen Chavignol i hjertet af Sancerre finder man familiefirmaet Henri Bourgeois, som har lavet vin igennem 10 generationer. Henri Bourgeois, som ejer vingården Gerard Fiou, regnes blandt de absolut førende vinavlere i Sancerre-Pouilly-Fumé - ja, i hele Frankrig. Druerne, der her bruges, er Sauvignon Blanc til hvide vine og Pinot Noir til rød- og rosévin. Jorden er kridtholdig og stenet med meget flint, som er med til at give vinene deres særpræg.