Roc de Candelon
v/6 fl.
79,00
v/1 fl.
109,00
Manon Rosé
v/6 fl.
150,00
v/1 fl.
169,00
Provence er kongen af rosé

Rosé bliver lavet over hele verden, men Provence er stadig stedet, mange prøver at ramme, når vinen skal være lys, tør og frisk. Det er heller ikke så mærkeligt, for i Côtes de Provence fylder rosé langt det meste af produktionen. Her er det altså ikke bare noget, man laver ved siden af – de ved præcis, hvad de laver.

Klimaet hjælper selvfølgelig godt på vej. Der er masser af sol og varme, så druerne bliver modne og fulde af smag, mens vinden og Middelhavet er med til at holde friskheden på plads. Det er en ret god kombination, når man vil lave rosé, der både har frugt og stadig smager frisk.

Grenache, Cinsault, Syrah og Mourvèdre er nogle af de druer, man møder igen og igen. De bliver ofte blandet, fordi de kan lidt forskelligt. Grenache giver frugt og fylde, Cinsault holder det let og friskt, mens Syrah og Mourvèdre kan skrue lidt op for krydderi og struktur.

Og så er der farven. Rosé får sin farve fra skallerne på de blå druer, og jo kortere tid mosten er i kontakt med dem, jo lysere bliver vinen. Manon bliver presset hurtigt og rammer derfor den helt klassiske, lyse Provence-stil. Roc de Candelon får lidt længere tid med skallerne og ender med lidt mere farve og frugt.

Så den helt blege rosé er ikke bare lavet for syns skyld. Det er en stil, Provence har arbejdet med i årtier – og de er blevet ret gode til den.