Nebbiolo leder ofte tankerne hen på Barolo og Barbaresco. Denne vin er et rigtig godt alternativ til disse; højt frugt- og garvesyre indhold, men knap så intens. En let duft af tjære og roser efterfølges af en tør kompleks smag med noter af chokolade og mynte. Vinen er specielt velegnet til kraftige oste (ikke skimmel), gryderetter og rødt kød.
Nebbiolo-druen:
En af de klassiske druer. Berømt for sin andel i Barolo og de andre store vine fra Piemonte. Det er en drue der altid har en kraftig garvesyre og et ret højt indhold af frugtsyre. Den har så i tilgift en utrolig kompleksitet og en fyldig smag der giver balancen sammen med syrene.
Man regner med at druen stammer fra Italien, og den lange historie i området gør også at man i dag har reserveret de bedste områder til Nebbiolo, samt begrænset mængden der må plantes. Man kan finde druen andre steder i verden - USA, Mexico, Australien - men det er kun i Piemonte den opnår storhed.