Skøn Bordeaux-vin fra Marie Lurton.
Her får du en virkelig flot Haut-Médoc til en formidabel pris. Klassisk i duft og smag fyldt med jordbær, hindbær og kirsebær. Hertil kommer lette pebrede noter og et snert af vanilje og cedertræ fra fadlagringen.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 53% Cabernet Sauvignon og 47% Merlot. Druerne kommer fra vinstokke der er minimum 25 år gamle. Vinen har lagret 12 måneder på franske egetræsfade.
Vinmarken er på 12,32 hektar og ligger i kommunen Avensan. Jorden her er meget grusholdig, hvilket gør den særlig gunstig til produktion af vindruer.
Om producenten:
Fra den berømte Lurton-familie får du her en klassisk Bordeaux-vin. Navnet på vinen er Château de Villegeorge og den kommer fra et slot med et helt specielt terroir der altid, hvis man respekterer dets terroir, frembringer vine med stor finesse og elegance. Et slot der distancerer sig fra andre, og et slot med få, men meget trofaste beundrere.