Cava der rammer bredt – og gør det med stil
Cava kan noget særligt, når den bliver lavet rigtigt. Den kombinerer friskhed, blød frugt og fine bobler på en måde, der gør den langt mere alsidig, end mange tror. Her er det den klassiske blanding af Macabeo, Xarel·lo og Parellada, der sætter retningen og giver den balance, som både tørre og lidt blidere smagsløg kan være med på. En cava der bare fungerer – uanset om det er første glas eller hele aftenen.
Vinens karakter:
Strågul farve med et grønt skær og fine, vedvarende bobler. Duften er frisk og kompleks med frugt og lette noter fra lagringen. Smagen er frugtig med en mild syre, en cremet mousse og en elegant afslutning med god længde.
Flaskehalsen.dk - 91 POINT:
"Noget af det vidunderlige ved Cava er, at de spanske bobler kan give en behagelig og blød frugtfornemmelse, selv når det er helt tørt. Her har vi en Blanc de Blancs Brut, der er lavet på de klassiske Cava-druer Macabeo, Parellada og Xarel-lo, og som har en skøn dybde og nuanceret frugtrigdom. Samtidig er prisen i et leje, hvor de fleste kan være med, så du får faktisk en lækker Cava til fornuftig pris, som både rammer én som mig, der er til det tørre – men også dem, der gerne vil have det lidt blidere udtryk, som i dette tilfælde kommer fra de solmodne, lyse frugter."
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på 60% Macabeo, 20% Xarel·lo og 20% Parellada. Vinen er lagret minimum 15 måneder på flaske, hvilket giver dybde og de klassiske noter fra gæringen. Andengæringen sker på flaske efter den traditionelle metode.
Hvad er vinen velegnet til?:
Perfekt som aperitif eller velkomstdrink. Den passer også godt til sushi, skaldyr og lette retter.
Om producenten:
Conde de Caralt arbejder med klassiske cava-druer og har fokus på at levere mousserende vine med balance mellem friskhed, frugt og finesse.