Grillen kalder
Temperaturen får et ordentligt nøk op de næste par dage, og det betyder én ting: Grillvejret er tilbage i fuldt flor her i sensommeren! Der bliver skruet op for solen, og vi kan se frem til nogle lune aftener – så nu er det er bare om at finde grilltangen frem og nyde den sidste bid af sæsonen.
Vi har sat to velsmagende spillere på banen – en frisk, sprød hvidvin til at nippe af, mens kullene bliver klar, og en fyldig Limoux, der gør underværker til alt fra bøffer og pølser til grillede grøntsager. Så er du i hvert fald dækket ind fra første skål til sidste bid!
Den perfekte grillvin
En god grillvin skal kunne spille op imod de kraftige, ristede og røgede smage, som grillen fremhæver. Den må gerne have masser af frugtintensitet, så den kan give modspil til marinader, krydderier og karamelliserede overflader, mens en vis syre sørger for at rense ganen og balancere fedmen fra kød eller fisk.
Til rødvine er bløde, modne tanniner vigtige, så vinen føles rund og indbydende frem for stram. Og det gør bestemt ikke noget, hvis der er lidt krydrede eller let røgede toner i duften, da det binder vinen og maden smukt sammen. Rødvine serveres gerne let afkølede, da vinen hurtigt stiger i temperatur, og hvidvine må gerne have mere fylde end en let terrassevin, så de kan stå distancen ved grillen. Men husk også, at have en let drikkelig frisk sag ved hånden, mens grillen starter!