Solmoden og smagfuld Chardonnay fra Chile!
Der findes ikke en mere verdenskendt hvidvinsdrue end Chardonnay! Faktisk er det en ret neutral druesort, så det er den omhyggelige vinifikation, som bidrager til det meste af vinenes karakter.
Chile har nogle fantastiske vækstbetingelser, hvor man både får masser af sol, men samtidig også en tiltrængt kølighed, som bevarer den flotte syre i vinene.
Det er svært at forestille sig et vinland, som leverer lige så høj kvalitet for pengene, end i Chile. Prøv denne topklassiske Chardonnay, og lad dig forføre!
Vinens karakter:
Denne Gran Reserva Chardonnay har en gyldengul farve. Dens aroma minder om hvide ferskner og modne bananer med hints af ristede hasselnødder. I smagen er den rund, vedvarende og blød med en rigtig lækker fylde.
Hvad er vinen velegnet til?
Den er ideel som aperitif og som ledsager til skaldyr, fisk, lyst kød og fuglevildt.
Serveringstemperatur: 10-12 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på Pinot Noir-druen, som er høstet i slutningen af marts, 285 km. syd for Santiago, i Maule Valley. Her er et middelhavslignende klima, hvor der er regn om vinteren og tørre somre med markante temperaturforskelle mellem nat og dag. Dette gør, at druerne modnes med et godt tanninindhold, fremragende aromaer og farvekoncentration. Jordbunden er en kombination af sand og vulkansk aske, og det flade terræn har en fremragende soleksponering.
Mosten fermenterer i ståltanke med udvalgte gærstammer ved temperaturer på mellem 11-13 grader i en periode på 10-15 dage. Derefter lagrer den 6 måneder på egetræsfade. Inden aftapningen stabiliseres og filtreres vinen omhyggeligt for at bevare al frugten.
Om producenten:
Terre Bendita blev grundlagt af to gode venner foran pejsen på deres foretrukne pub. Med næsten 40 års samlet erfaring i branchen, kom Benjamin Naylor og Dominic Harmsworth frem til den voksende erkendelse, at der var plads på eksportmarkederne for vine, der virkelig leverede over forventningerne i kvalitet uden at påvirke prissætningen.
Benjamin og Dominic følte, at Chiles vinportefølje var begyndt at læne sig for meget op ad den velkendte metode med at levere sikre og rimeligt prissatte vine; og at man gik glip af muligheden for at hæve niveauet og levere spændende vine til lave priser.
Så opstod pludselig en idé... Til at begynde med brugte de deres erfaring til at yde en salgstjeneste til størstedelen af Chiles ti bedste vingårde. Imidlertid fusionerede de, i december 2015, den chilenske del af deres virksomhed, Terra Bendita, med en af regionens fremadstormende vingårde, Bodegas y Viñedos de Aguirre, og udnyttede en rigdom af viden sammen med et fremragende teknisk hold, der var i stand til at levere det essentielle i, hvad de ledte efter: spændende vine til bæredygtige, fantastiske priser!
Vinserien, som blot hedder “18”, hylder Chiles uafhængighedsdag; og de indfødte, stolte lokale, der formåede at generobre deres land fra spanierne den 18. september 1810.