Karamel, honning og klassisk irsk blødhed
West Cork Bourbon Cask er en blended Irish whiskey, og i denne flaske betyder det helt konkret, at 75% grain whiskey bliver blandet med 25% malt whiskey. Hele blandingen modner på first fill bourbonfade, altså fade der tidligere har været brugt til bourbon. Det giver masser af karamel, honning og tørret frugt sammen med den bløde stil, man ofte forbinder med irsk whiskey. En rigtig drikkevenlig whiskey, som bare glider ned, og hvor bourbonfadet er tydeligt hele vejen igennem.
Whiskeyens karakter:
Duften går i retning af tørret frugt, karamel, honning og krydderi. Smagen er blød med frugt, honning, karamel og ristet korn, mens afslutningen bliver mere tør og krydret. Her kommer både korn, karamel og tørret frugt tilbage og bliver hængende et stykke tid.
Sådan er whiskeyen fremstillet:
Whiskeyen er lavet som et blend af 75% irsk grain whiskey og 25% irsk malt whiskey. Efter sammenstikningen modner den på first fill bourbonfade, som giver en ret tydelig retning mod vanilje, karamel, honning og ristet eg. Der er altså ikke tale om en single malt, men om to forskellige typer irsk whiskey, der bliver blandet for at ramme den ønskede stil.
Hvad er whiskeyen velegnet til?:
Den bløde og karameldrevne stil gør den nem at drikke rent, men den fungerer også rigtig fint i cocktails. Prøv den eksempelvis i en Whiskey Sour eller en Tipperary, hvor krydderiet og bourbonfadet stadig kan mærkes gennem de øvrige ingredienser.
Om producenten:
West Cork Distillers blev startet i 2003 af barndomsvennerne John O’Connell, Ger McCarthy og Denis McCarthy. Det begyndte ret beskedent i et rum bag Denis’ hus i Union Hall, hvor de arbejdede med to små destillationsapparater købt fra en schweizisk snapsproducent. Senere flyttede produktionen til Skibbereen i County Cork. West Cork har siden bygget et ret bredt sortiment af irsk whiskey, men idéen om at gøre tingene på deres egen måde har været med helt fra starten.