Barolo fra Piemontes mest legendariske mark
Cannubi er den mest berømte vinmark i hele Barolo – og her får du en vin, der viser hvorfor. Nebbiolo fra Cannubi forener nemlig kraft og finesse på den helt klassiske måde, hvor moden frugt, struktur og elegance smelter sammen til en vin, der virkelig føles som essensen af Barolo.
Vinens karakter
Dyb rubinrød farve med et svagt orange skær i kanten. Duften er intens og sammensat med røde frugter, roser, tørrede urter og en let krydret tone fra fadet. Smagen er fyldig og varm med fint afrundede tanniner, elegant struktur og en lang, harmonisk afslutning. En Barolo med både rygrad og charme.
Hvad er vinen velegnet til?
Den er skabt til store måltider – tænk oksemørbrad, vildt, svamperetter eller lagrede oste. Giv den gerne luft på karaffel et par timer før servering, så de fine nuancer får plads.
Serveringstemperatur: 18 grader.
Sådan er vinen fremstillet
100% Nebbiolo (Lampia og Michet) fra Cannubi-marken i kommunen Barolo. Vinstokkene er plantet i 1970’erne i kalkholdig jord med indslag af sand og hvid marl. Druerne gæres med 10 dages skindkontakt ved 29–31 grader. Efter presning lagres vinen i 18 måneder på egetræsfade og derefter på ståltank inden aftapning – uden filtrering. Vinen får minimum 6 måneders flaskelagring før frigivelse.
Om producenten:
Virna bliver i dag regnet for en af de absolut førende producenter i Piemonte, hvor vinene bliver fremhævet i mange af de mest kendte vintidsskrifter i verden.
Virna Borgogno blev færdig på ønolog skolen i Alba i 1991, og allerede 10 år senere etablerede hun vinhuset, Virna, som hun i dag driver sammen med sin søster, Ivana, og hendes mand, Giovanni.
Decanter (verdens største vinmagasin) skriver bl.a. følgende om Virna:
"This is an up- and coming estate that has a tasting room right in the Barolo town centre, so it's easy to visit."