Toscanske bobler med chardonnay i luksusform
Hvis du er vant til at forbinde bobler med Prosecco eller Champagne, så er det her et lille toscansk plot twist. Her arbejder man med Chardonnay som basevin på samme mark i flere årgange, lidt fadlagring og masser af tålmodighed, så du får mousserende vin med mere dybde, lag og personlighed end de fleste standardbobler.
Vinens karakter
Farven er strågul med gyldent skær, og i glasset danner vinen en fin, vedvarende mousse med små, livlige bobler. Duften er elegant og kompleks med nuancer af tropisk frugt, citrus, lidt krydderi og et diskret præg af gær og vanilje. I munden er den tør, fyldig og cremet med god struktur, blød frugt og en lang, vedholdende afslutning.
Hvad er vinen velegnet til?
En seriøs madvin i bobleklæder. Den er oplagt til fisk og skaldyr, fine dining med lyst kød, risotto og pastaretter med ost eller fløde og til modne hårde oste som parmesan i flager. Den kan også sagtens bruges som aperitif, når der gerne må være lidt mere format i glasset.
Serveringstemperatur 10–14 grader.
Sådan er vinen fremstillet
Lavet på ren Chardonnay, hvor man bruger basevine fra flere årgange. De ældste komponenter har ligget på små egetræsfade for ekstra dybde. Andengæringen sættes i gang med en særligt udvalgt gærstamme og foregår ved lav temperatur, så boblerne udvikler sig langsomt og kontrolleret. Efterfølgende hviler vinen i længere tid med gæren i flasken, mens den løbende vendes og røres, så de fine aromaer fra gærresterne kan sætte deres præg på både duft og smag.
Om producenten
I 1967 skabte Giovanni Carlo Sacchet og Antonio Mario Zaccheo, Carpineto. De havde de primære mål at revolutionere vindyrkning, samt producere en Chianti Classico af så høj kvalitet, at den ville blive internationalt berømt.
De to vinfanatikere så et stort uudnyttet potentiale i det toskanske landskab, og med deres knivskarpe sans for innovation, og forståelse for såkaldt ”cutting edge technology” – som kort fortalt kan oversættes til den førende teknologi indenfor IT, enheder, teknikker og udvikling – lykkedes det dem at gøre virkelighed ud af deres drømme.
Carpineto er en international succes, og vinene sælges i over 70 lande. Intensiteten, integriteten, og konsistensen, har givet dem et solidt omdømme blandt forbrugere og anmeldere. Carpinetos vine, specielt de lagrede røde, har høstet et utal af priser og anerkendelser, gennem årene.
Til stadighed eksperimenterer Giovanni og Antonio med vinene, som de innovative pionerer de er.