Det helt rigtige valg til kransekagen!
Denne halvtørre champagne er produceret af de klassiske champagne-druer, Pinot Noir, Petit Meunier og Chardonnay. Den er lavet efter champagnehusets oprindelige fremstillingsmetode. Stor nydelse!
Vinens karakter:
I glasset har den en flot lys gylden farve og en pirrende mousse. Duften er intens med pære, citron og banan samt lidt noter af kardemomme. Smagen følger op med cremet frugt og diskrete noter af grapefrugt. Eftersmagen er dejlig blød.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt til kransekage, men også meget velegnet til desserter med frugt, nødder eller chokolade.
Serveringstemperatur cirka 6-7 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Champagnen er lavet på 53% Pinot Meunier, 24% Pinot Noir og 23% Chardonnay. Den indeholder 24 gram sukker pr. liter.
Om producenten:
Champagnehuset, Pierre Trichet, præsenterer den moderne stil, der er mere eksotisk og frugtrig, og med en ikke alt for tør mundfornemmelse. Pierre Trichet er et familieejet champagne-hus, der går gennem 3 generationer. Vinmarkerne bliver til stadighed udviklet og forbedret i forhold til familietraditionen.
Champagnerne lagrer i kældre udskåret fra klippen, i 8 meters dybde og det er med til at sikre at vinene ældes under de bedste forhold. Den årlige produktion er på cirka 70.000 flasker.