Kvalitet fra hjertet af Piemonte
Barbera-druen er en af Piemontes mest elskede, og denne vin er et klart bevis på, hvorfor! Med sin friske syre og runde struktur er Barbera perfekt til både festmåltider og hverdagens lækre retter.
Fra de bedste marker i Alba, kendt for sine ideelle forhold til Barbera, får du en vin, der både er fyldig og let at elske. Hvis du er på jagt efter klassisk rødvin til en god pris, er dette et oplagt valg!
Vinens karakter:
Vinen dufter af modne mørke bær og blommer. Smagen har ydermere fine noter af urter og et strejf af peber i eftersmagen.
Hvad er vinen velegnet til?
Ideel til hverdagsretter som pasta og pizza eller til and, vildt og krydrede simreretter.
Serveringstemperatur: 15-17 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Fremstillet på 100% Barbera fra markerne omkring slottet Sabaude, som håndplukkes og sorteres, så kun de allerbedste bliver brugt. Alba anses for at være det bedste sted for Barbera-druen. Det er også her, man dyrker den populære Nebbiolo-drue til f.eks. Barolo og Barbaresco.
Om producenten:
Kooperativet, Produttori di Govone, med Agostino i spidsen, har været aktivt siden 1957, hvor nogle ganske få vindyrkere gik sammen. I dag består vinhuset af mere end 325 vinbønder, der leverer druer i meget høj kvalitet.
De forskellige bønders marker er klassificeret efter jordbundsforhold og beliggenhed, for at bestemme de optimale forhold for høsttidspunktet.
Nogle af vores største kundefavoritter gennem tiden kommer fra Govone. Udover denne vin kan nævnes Toscanello og Anniversario.
Årets rødvin 2025:
Denne vin er årets rødvin 2025 i Holte Vinlager. Når vi kårer Årets Vine, handler det ikke kun om smag – de skal også kunne levere hele året og vise, hvorfor deres regioner er noget særligt.
Årets rødvin er Barbera d’Alba fra Piemonte. En perfekt allround-vin, fordi den har høj syre og blid tannin. De kalk- og mergelholdige jorde giver vinen en renhed og dybde, der gør den velegnet til både grillmad om sommeren og til simreretter og vildt i vinterhalvåret. Den holder sig frisk, men har stadig nok struktur til at følge med mere intense retter.
Årets hvidvinen 2025 er Rías Altas, som er et skoleeksempel på Galiciens kølige, atlantiske klima. Havbrisen bevarer druernes syre, mens de granitholdige jorde giver struktur og mineralitet. Det betyder, at vinen ikke kun er en frisk sommervin til skaldyr, men også har nok rygrad til at fungere til federe fisk, cremede saucer og endda lyst kød i de køligere måneder. Se årets hvidvin
her.
Kort sagt har vi fundet to vine, der beviser, hvorfor Galicien og Piemonte er værd at dykke ned i – uanset sæson!