Gin fra Manchester med asiatiske tendenser!
Det kan godt være, at denne gin er fra Manchester, men indholdet er dog pakket med lækkerier fra Sydøstasiens smagsunivers!
Fra de hvide sandstrande på Boracay til gadekøkkenet i Bangkok, samt de travle gader i Saigon og de majestætiske templer i Angkor Wat, tager Tarsier Gin dig med på en rejse fyldt med eventyr og opdagelser!
Ginnens karakter:
Lime og mandarin fører sig frem i forgrunden, hvor urteagtige noter og ingefærkrydderi ligger under, med en lang pebret eftersmag. Thaibasilikummen giver desuden en opløftende floralitet.
Hvad er ginnen velegnet til?
Nydes bedst med en Premium Indian Tonic samt en skive lime og ingefær som garniture. Ellers er den formidabel i en lang række klassiske cocktails, hvor gin er hovedkomponenten.
Sådan er ginnen fremstillet:
Udover det obligatoriske enebær, er denne gin lavet på middelhavscitrusfrugten, calamondin samt thaibasilikum, galangarod og kampotpeber.
Alle botanicals udblødes i neutral hvedespiritus, og destilleres så på kobber potstills. Derefter flaskes ginnen ved 45% alkohol, hvilket givere mere smag og koncentration.
Om producenten:
Inspireret af et kulinarisk eventyr i Filippinerne, Cambodia, Vietnam og Thailand, skabte de to venner, Tim og Sherwin, Tarsier Spirit. Målet var at lave en gin, der indkapsler hele det sydøstasiatiske smagsunivers. Du forbinder måske nærmere gin med regngrå, britiske hedelandskaber, men når enebærret pludselig får selskab af galangarod, kampot-peber, thai-chili og calamansi, så åbnes døren til en verden af nye smage. Og faktisk er Filippinerne nok det land i verden, der drikker mest gin!
Destillationen foregår i Manchester, hvor Tim og Sherwin behændigt styrer to kobber-pot stills. Al ginnen laves som single shot og kan kategoriseres som London Dry, hvilket bl.a. betyder, at der ikke er tilsat smag, farve eller større mængder sukker.
Selve navnet tarsier refererer til en lille primat med meget store øjne (spøgelsesabe på dansk), som også ses på flaskerne. Den lever kun i Sydøstasien, og da den er udrydningstruet, giver Tarsier Spirit 10% af overskuddet til organisationer som beskytter denne art og dens habitat. Vi tør altså godt love, at ginnen fra Tarsier efterlader en god smag i munden – på mere end én måde.