Staunings terroir-røgede signatur single malt whisky!
Stauning Whisky, der holder til mellem Ringkøbing og Skjern, blev grundlagt i 2005 af ni venner som Danmarks første whiskydestilleri. I de første år var det et rent hobbyprojekt, men i dag er Stauning et navn, man taler om og som bliver nydt over den ganske verden. Det skyldes ikke mindst den unikke smag, der er baseret på lokalt korn.
Stauning Smoke's karakter:
Stauning Smoke er essensen af destilleriets innovative New Nordic whisky-filosofi: En mildt røget single malt whisky brygget på ren vestjysk byg, der bliver maltet på åbent gulv. Røget over lokalt høstet tørv og lyng fra landskabet omkring Stauning. Dobbelt-destilleret på små pot stills over åben ild. Lagret på 1st Fill vin- og spiritusfade.
Resultatet er en elegant og raffineret whisky, der med sin blide røgsmag og komplekse karakter emmer af klitterne, heden og vinden ved Vesterhavet. En fuldblods terroir-whisky.
Sådan er Stauning Smoke fremstillet:
Destilleriet på byg fra markerne omkring Stauning, og røget med både lokal tørv og lyng. Modnet i 5-6 år i en blanding af 1st Fill bourbon-fade, 1st Fill Madeira-fade, 1st Fill Jamaica rom-fade og nye amerikanske egetræsfade. Dobbeltdestilleret i små kobberkedler over åben ild.
Ufiltreret - bundfald kan forekomme.
Om Stauning:
Grundlæggerne af Stauning Whisky havde ikke meget at gøre godt med, da de startede op i 2005. Mindst af alt, nogen som helst viden om, hvordan man brygger whisky. Men de havde en fælles passion, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og skabe.
En afsidesliggende landsby ved den jyske vestkyst, ni venner (en læge, en kok, en slagter, en lærer, en helikopterpilot og fire ingeniører), to små pot stills og et nedlagt slagteri. Og så havde de landskabet omkring dem: vinden, havet, markerne, lyngen og tørvemoserne. Og noget af Danmarks reneste vand. Hvad mere kan man ønske sig?
Staunings whisky har gennem de seneste år vundet mange priser i de største internationale whiskykonkurrencer. Den seneste er en guldmedalje fra International Wine and Spirit Competition (IWSC) for deres Rye whisky.