Det bedste fra dansk rug og byg!
Stauning Whisky-familien har fået en ny tilføjelse: Stauning Høst. Denne whisky forener det bedste fra dansk rug og byg, modnet i en blanding af nye amerikanske fade med et strejf af portvinsfade. Resultatet er en whisky med en harmonisk og velafstemt smagsprofil, der kombinerer finesse, blødhed og den karakteristiske Stauning-essens.
Høsts karakter:
Whiskyen har en blød og velafbalanceret smag med frugtige og delikate toner af vanilje, citrus, honning, karamel, æble og røde bær.
Sådan er Høst fremstillet:
Whiskyen er fremstillet på rug og byg og modnet i nye amerikanske fade med et strejf af portvinsfade.
Om Stauning:
Grundlæggerne af Stauning Whisky havde ikke meget at gøre godt med, da de startede op i 2005. Mindst af alt, nogen som helst viden om, hvordan man brygger whisky. Men de havde en fælles passion, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og skabe.
En afsidesliggende landsby ved den jyske vestkyst, ni venner (en læge, en kok, en slagter, en lærer, en helikopterpilot og fire ingeniører), to små pot stills og et nedlagt slagteri. Og så havde de landskabet omkring dem: vinden, havet, markerne, lyngen og tørvemoserne. Og noget af Danmarks reneste vand. Hvad mere kan man ønske sig?
Staunings whisky har gennem de seneste år vundet mange priser i de største internationale whiskykonkurrencer. Den seneste er en guldmedalje fra International Wine and Spirit Competition (IWSC) for deres Rye whisky.