Vestjysk whisky-dæmon med spansk blod i årerne!
Stauning El Clásico er en modnet rye whisky, der efterfølgende er lagret på vermouth-fade. Rye whisky og sød vermouth har altid spillet perfekt sammen i den ikoniske cocktail, Manhattan. Dette samspil ville Stauning indramme i deres rye whisky. En klassiker er født!
El Clásicos karakter:
Varmblodet whisky med en dyb, ravgylden farve og en sødlig eftersmag med et bittert strejf af urter. Den er varm og intens med noter af friskhøstet korn og et krydret, bittersødt efterspil.
Perfekt til en eksklusiv cocktail eller nydt rent i glasset.
Sådan er El Clásico fremstillet:
Fremstillet på rug, hvor den modne whisky får en finish i vermouth fade.
Om Stauning:
Grundlæggerne af Stauning Whisky havde ikke meget at gøre godt med, da de startede op i 2005. Mindst af alt, nogen som helst viden om, hvordan man brygger whisky. Men de havde en fælles passion, nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og skabe.
En afsidesliggende landsby ved den jyske vestkyst, ni venner (en læge, en kok, en slagter, en lærer, en helikopterpilot og fire ingeniører), to små pot stills og et nedlagt slagteri. Og så havde de landskabet omkring dem: vinden, havet, markerne, lyngen og tørvemoserne. Og noget af Danmarks reneste vand. Hvad mere kan man ønske sig?
Staunings whisky har gennem de seneste år vundet mange priser i de største internationale whiskykonkurrencer. Den seneste er en guldmedalje fra International Wine and Spirit Competition (IWSC) for deres Rye whisky.