Spændende østrigsk specialitet.
KÅRET TIL ØSTRIGS BEDSTE VINGÅRD - FOR 4. ÅR I TRÆK!
KÅRET TIL EUROPAS BEDSTE VINGÅRD 2016 AF WINE ENTHUSIAST!
Vindruen St. Laurent er en gammel sort, som tidligere var meget udbredt i det centrale Europa, men i dag ses den stort set kun i Østrig. Den både blomstrer og modner tidligt. Druen har tykke skaller og kan derfor give vine med dyb farve, koncentreret ekstrakt og markante tanniner.
St. Laurents karakter:
Utrolig blød og velsmagende vin, der byder på stor kompleksitet. Den er robust og flot struktureret. I smagen findes frugt og bær - især solbær og blåbær. Vinen er lav på syre, og tanninerne er flot integreret.
Vinen er lavet på ren St. Laurent og er ikke blevet fadlagret.
Hvad er vinen velegnet til?
St. Laurent er en vin der egner sig rigtig godt til mellemfyldige retter. Fx en Wienerschnitzel mit gemüse, vil være oplagt - for nu at blive i den østrigske terminologi.
Serveres ved 16-18 grader. Bør drikkes ung - og inden for 5 år fra høståret.
Om producenten
Bag Schloss Bockfliess-vinene står ingen ringere, end den meget respekterede Pfaffl-familie. Her er der tale om et ægte familieforetagende – en familie der virkelig samles, og ikke kun ved julemiddagen. Alle påtager sig en bestemt rolle og nyder at opfylde den.
Roman Josef Pfaffl er ansvarlig for vinene og har ordet i kælderen. Hans far Roman anvender sin erfaring og intuition i vinmarkerne. Søster Heidemarie tager ansvaret for markedsføring og salg. Og mor Adelheid gør vingården til et muntert sted, tager sig af gæster og ser efter den næste generation i familien.
Roman og Adelheid Pfaffl startede deres lille vingård med under én hektar vinmarker for cirka 40 år siden, og i dag råder Pfaffl over imponerende 110 hektar vinmarker. Fordelingen af vinstokke på så mange forskellige marker i forskellige områder giver stor forskel i jordbunden og mikroklimaet, som Pfaffl forstår at udnytte til deres fordel. Der findes kun få andre vinproducenter, der formår at bringe hver enkelt marks karakteristika frem i vinen, som Pfaffl gør. Pfaffls vine spænder fra let og legende til kraftig og koncentreret.