Schloss Bockfliess Gemischter Satz
Schloss Bockfliess Gemischter Satz

Gemischter Satz - gammel tradition holdes i hævd.


KÅRET TIL ØSTRIGS BEDSTE VINGÅRD - FOR 4. ÅR I TRÆK!
KÅRET TIL EUROPAS BEDSTE VINGÅRD 2016, AF WINE ENTHUSIAST!

Gemitzer Satz er en vin lavet på druer fra en enkelt vinmark, hvor der vokser mange forskellige druesorter. Man holder ikke helt styr på fordelingen af hvilke, og hvor meget af hver. Alle druer høstes på samme tid, og herefter sammensættes vinen ud fra hvad producenten synes, år for år. I dag er disse vinstokke efterhånden så gamle, at de får tæt på samme resultat hvert år.

En anderledes og vigtig tradition der bør fortsættes - især når vinen smager som denne gør.

Gemischter Satz' karakter:

Vinen har en kraftfuld duft af krydderier. Også i smagen er vinen krydret, mens grønne frugter og en dyb og lækker druesmag afslutter vinen elegant.

Hvad er vinen velegnet til?

Skøn vin til salat, fiskeretter med kant og frokostanretninger. Kan også drikkes til kød fra grillen, som et alternativ til rødvin.

Anmeldelser:

5 stjerner på vinavisen.dk, december 2020:
"Gemischter Satz (blandet sats) betyder, at druerne til denne vin kommer fra en vinmark, hvor mange forskellige druer dyrkes sammen og høstes og vinificeres på én gang. Det har et praktisk formål: Nogle druer modnes tidligt og andre sent, men når de bliver blandet sammen, er der balance i tingene. Man risikerer ikke at fremstille vin på enten umodne eller overmodne druer. Sådan gjorde vinbønderne i Østrig i gamle dage, og omkring år 2000 genopvakte unge østrigste vinproducenter ideen i deres vinmarker.

Det er en ualmindelig dejlig og frisk hvidvin med en indtagende duft med strejf af lime. I den fyldige smag er der moden citron og liflige krydrede noter. Smagen holder længe i munden. En vin, der er perfekt som ledsager til rejer og skaldyr - eller til lidt fede fisk."


Årgang 2018:
5 stjerner på flaskehalsen.nu, februar 2020.
5 stjerner og GODT KØB i EB, februar 2020.

Om producenten

Bag Schloss Bockfliess-vinene står ingen ringere, end den meget respekterede Pfaffl-familie. Her er der tale om et ægte familieforetagende – en familie der virkelig samles, og ikke kun ved julemiddagen. Alle påtager sig en bestemt rolle og nyder at opfylde den.

Roman Josef Pfaffl er ansvarlig for vinene og har ordet i kælderen. Hans far Roman anvender sin erfaring og intuition i vinmarkerne. Søster Heidemarie tager ansvaret for markedsføring og salg. Og mor Adelheid gør vingården til et muntert sted, tager sig af gæster og ser efter den næste generation i familien.

Roman og Adelheid Pfaffl startede deres lille vingård med under én hektar vinmarker for cirka 40 år siden, og i dag råder Pfaffl over imponerende 110 hektar vinmarker. Fordelingen af vinstokke på så mange forskellige marker i forskellige områder giver stor forskel i jordbunden og mikroklimaet, som Pfaffl forstår at udnytte til deres fordel. Der findes kun få andre vinproducenter, der formår at bringe hver enkelt marks karakteristika frem i vinen, som Pfaffl gør. Pfaffls vine spænder fra let og legende til kraftig og koncentreret.


Vis mere
Vis mindre

Schloss Bockfliess Gemischter Satz

   På lager
Antal
Alc %12,5%
LandØstrig
VinhusSchloss Bockfliess
Årgang2019
SmagsretningFyldig
Krydret
Tør
Velegnet tilSalater
Lyst kød
Fisk med kraftig sauce
Flaskestørrelse75 cl.
TypeHvidvin
vinavisen.dk
VarenummerT00631011
Mest sete varer
Andre har også købt
Schloss Bockfliess Riesling
Principato Pinot Grigio
Thörnicher Riesling Trocken