Mosel-klassiker med frugt, sødme og dybde
Spätlese er en betegnelse for de vine, der er lavet af druer, som er høstet senere end normalt, hvilket giver dem tid til at udvikle mere koncentrerede smage. Denne Riesling Spätlese fra Thörnicher Ritsch-marken er et fantastisk eksempel på denne teknik, hvor de let overmodne druer giver en vidunderlig balance mellem tropisk frugt, sødme, syre og mineralitet.
Vinens karakter:
En vidunderlig kombination af lette rosinnoter og aromaer som tropiske frugter og citrus. Vinen har en livlig syre, der balancerer den søde frugtsødme, og en mineralsk finish, der giver en lang, behagelig eftersmag. Den perfekte blanding af sødme, kompleksitet og friskhed!
Hvad er vinen velegnet til?
En ægte Mosel-klassiker, der er perfekt til lette desserter som frugttærter eller aromatiske, orientalske hovedretter. Den fungerer også glimrende som en aperitif på en solrig eftermiddag.
Serveringstemperatur: 10–14 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Druerne til denne Spätlese høstes sent, når de er let overmodne og begyndt at koncentrere deres naturlige sødme. Denne dejlige koncentrerede vin kommer fra 80 år gamle planter som vokser på sydvendte skråninger på Thörnicher Ritsch-marken i Moseldalen. Jorden indeholder megen skifer, hvilket tvinger planterne til udvikle ekstremt lange rødder – op til 25 meter – for at komme ned til vandet.
Skiferjorden giver vinen sin karakteristiske mineralitet og vinificeringen bevarer den fine balance mellem frugt, sødme og syre.
Om producenten:
I 1628 arvede familien Ludwig er lille stykke land i Thörnich, ved Mosel-floden. Allerede dengang grundlagdes Weingut Gebrüder Ludwig og i dag – næsten 400 år og mange generationer senere – driver Meike og Thomas Ludwig vingården videre med stor passion og lidenskab. Cirka 10 hektar land beplantet med vinstokke på stejle, skiferholdige sydsydvest vendte skråninger, har Ludwig til rådighed og man har valgt at specialisere sig i Riesling vine. Man dyrker dog også andre druer, men det er især deres Riesling vine der udmærker sig ved at have en utrolig flot og indsmigrende karakter.
Hos Weingut Gebrüder Ludwig tilstræbes det, at man i vinfremstillingen går efter den højeste kvalitet ved hjælp af naturlige midler og som Thomas siger: ”Så meget som nødvendigt – så lidt som muligt.”
I disse år oplever Mosel den måske største koncentration af unge, ambitiøse og talentfulde vinmagere i sammenligning med resten af vintyskland. Unge, der målrettet og kompromisløst brænder for den fremragende og forførende moderne-klassiske Mosel-stil. Meike og Thomas er symboler på netop dette og vi anbefaler dig at prøve deres vine!