Ruby Reserve i særklasse!
Det er ikke så tit, at man støder på betegnelsen Ruby Reserve. Denne portvin har fået ekstra tid at lagre i, og det smages tydeligt. Det er en utrolig lækker portvin med en rigtig god balance mellem frugt, fad, syre og krydderi.
Vinens karakter:
Mørk lilla farve. Ung og ekspressiv duft domineret af vilde brombæraromaer. Meget frisk med noter af roser, mynte og eukalyptus. Bløde tanniner i munden kombineret med intense brombærnoter og en pebermyntefriskhed, giver portvinen en rigtig lækker balance.
En bemærkelsesværdig vin, der afslører egenskaberne af Quinta da Romaneiras terroir.
Hvad er vinen velegnet til?
Serveres som tilbehør til ost, dessert eller alene som afslutningen på et måltid.
Serveringstemperatur cirka 15 grader. Efter åbning kan vinen holde sig i flere uger i køleskabet.
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på Tinto Roriz, Touriga Franca og Tinta Barroca. Lagret i store egetræsfade.
Om producenten:
Quinta da Romaneira er en af de største ejendomme i regionen med i alt 412 hektar land og 3 kilometers flodfront ved Douro. Vinmarkerne er plantet på terrasser på ejendommens stejlt skrånende bakker. Romaneira besidder mange dale og forbjerge, og rummer adskillige mikroklimaer og forskellige sydøstlige, sydvestlige og sydvendte skråninger.
Flere af Romaneiras vine er stedspecifikke og kommer fra små individuelle parceller, hvilket afspejler kompleksiteten og mangfoldigheden af hele vingården. Alle vine er udelukkende lavet af druer fra egen vingård - et karakteristisk kendetegn ved vinene hos Quinta da Romaneira.
Romaneira blev i 2004 renoveret, hvor de gamle vinstokke er blev kærligt piftet op og plejet. Vinstokke er også blevet genplantet, hvilket giver en bredere vifte af udtryk for de forskellige mikroklimaer og individuelle terroirer på vingården.
Selvom teknologi i sig selv ikke kan lave en fantastisk vin, besluttede man i 2005 at bygge en ny vingård på Romaneira. For Christian Seely og Antonio Agrellos var dette en længe ventet drøm, at få mulighed for at konstruere den ideelle Douro Valley-vingård, startet helt fra bunden. De fleste vingårde i Douro er langt fra ideelle, da de går tilbage til deres oprindelse fra det 18. eller endda 17. århundrede. Dette gør dem meget maleriske, men normalt ikke særlig praktiske. På Romaneira var man i stand til at grave et stort hul i jorden og derefter bygge den vingård, man ville have.
Quinta da Romaneira udtrykker i dag, efter mere end 260 års eksistens gennem sine vine, den fulde potentielle storhed af sit historiske terroir - simpelthen portvin i verdensklasse!