Alt hvad en tawny skal indeholde!
En Tawny-portvin skal være lagret til perfektion, med en flot balance mellem sødme og friskhed. Den skal have dybde, kompleksitet og en silkeblød tekstur, der giver en betagende oplevelse – nøjagtig som Quinta da Romaneiras indgangstawny. Dette er en vin, du ikke vil gå glip af, og som bør have fast residens i køleskabet!
Vinens karakter:
Dette er en let og elegant tawny, som er intens og kompleks i næsen med ungdommelige noter af hindbær. I smagen har den en moderat sødme med en velbalanceret frugtprofil og fylde.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt til blåskimmeloste, bær- og chokoladedesserter, og en fantastisk ledsager til risalamande.
Serveres bedst let afkølet.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på Tinta Roriz, Touriga Franca og Tinta Barroca, som trædes med fødderne. Vinifikationen sker i temperaturregulerede stålbeholdere – i de traditionelle lagares – på mellem 25-28 grader. Vinen blendes og modner derefter 5 år i store egetræstønder.
Om producenten:
Quinta da Romaneira er en af de største ejendomme i regionen med i alt 412 hektar land og 3 kilometers flodfront ved Douro. Vinmarkerne er plantet på terrasser på ejendommens stejlt skrånende bakker. Romaneira besidder mange dale og forbjerge, og rummer adskillige mikroklimaer og forskellige sydøstlige, sydvestlige og sydvendte skråninger.
Flere af Romaneiras vine er stedspecifikke og kommer fra små individuelle parceller, hvilket afspejler kompleksiteten og mangfoldigheden af hele vingården. Alle vine er udelukkende lavet af druer fra egen vingård - et karakteristisk kendetegn ved vinene hos Quinta da Romaneira.
Romaneira blev i 2004 renoveret, hvor de gamle vinstokke er blev kærligt piftet op og plejet. Vinstokke er også blevet genplantet, hvilket giver en bredere vifte af udtryk for de forskellige mikroklimaer og individuelle terroirer på vingården.
Selvom teknologi i sig selv ikke kan lave en fantastisk vin, besluttede man i 2005 at bygge en ny vingård på Romaneira. For Christian Seely og Antonio Agrellos var dette en længe ventet drøm, at få mulighed for at konstruere den ideelle Douro Valley-vingård, startet helt fra bunden. De fleste vingårde i Douro er langt fra ideelle, da de går tilbage til deres oprindelse fra det 18. eller endda 17. århundrede. Dette gør dem meget maleriske, men normalt ikke særlig praktiske. På Romaneira var man i stand til at grave et stort hul i jorden og derefter bygge den vingård, man ville have.
Quinta da Romaneira udtrykker i dag, efter mere end 260 års eksistens gennem sine vine, den fulde potentielle storhed af sit historiske terroir - simpelthen portvin i verdensklasse!