En seriøs enkeltmarksvin!
Enkeltmarksvine fra Ribera del Duero er noget helt særligt, fordi de virkelig viser, hvad jorden og klimaet på den enkelte mark kan gøre for vinen. Her kombineres gammel tradition med moderne teknikker, som giver vinen en helt unik smag, der fortæller historien om både marken og året.
De er perfekte til lagring, så de bliver kun bedre med tiden. Hvis du vil have en vin, der virkelig skiller sig ud og smager fantastisk, er denne vin fra Salgüero-marken et rigtig godt valg!
Vinens karakter:
Vinen har en intens rød farve med granatrøde toner. Aromaerne af frisk sort frugt blander sig med komplekse krydderdufte fra fadlagringen og lækre florale noter. Smagen er intens med moderate tanniner. Det er en vin med en elegant og glat tekstur, som er fantastisk til flaskelagring.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt til at ledsage kødretter som vildsvin eller and. Simreretter med kalv og røget svinekød er også oplagt. Som tilbehør kan du nyde rødbeder og morkler.
Serveringstemperatur: 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Denne vin er fremstillet på 100% økologisk Tempranillo, dyrket på Salgüero-marken.
Den alkoholiske gæring foregik i ståltanke, mens den malolaktiske gæring skete i en århundredgammel leramfora. Vinen lagres i 4,5 måned i den samme leramfora. Derefter lagres vinen i 15 måneder i 500-liters franske egetræsfade.
Om producenten:
Vingården, Bodegas Pradorey, er beliggende i den største ejendom i Nordspanien, Real Sitio de Ventosilla.
Nærmere betegnet i den østlige del af Ribera del Duero. Ejendommens oprindelse kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede. Dokumenter beretter om at der var stor rigdom af dyreliv, på ejendommen.
Med et overfladeareal på 3,000 hektar i kommunen, Gumiel del Mercado, og fuldkomne forhold til vindyrkning, skiller Pradorey sig ud, som én af topproducenterne, i Ribera del Duero.
Kombinationen af terræn, højde, klima og jordbundsforhold, giver vingården optimale betingelser for at lave vine i meget høj kvalitet.
Ejendommen der løber langs floden Duero, strækker sig over 7 kilometer. 520 hektar er beplantet med vinmarker og 900 hektar er dækket af blandt andet egetræsskov, poppeltræslund og korn-, majs-, roe-, og kartoffelmarker. Køer og får har også deres naturlige habitat her. Rene energikilder som hydroelektrisk dæmning og solfangeranlæg, en kro og en vingård indbyder turister til at komme på besøg. Alt sammen i perfekt harmoni og som mønstereksemplar på bæredygtighed og i respekt for miljøet.