Dejligt let og frisk Pinot fra Côte de Beaune!
Savigny-Lès-Beaune er en af de større appellationer i Côte de Beaune. Størstedelen af produktionen er dedikeret til rødvin på Pinot Noir-druen, som typisk produceres i en let og ren stil.
Der er meget kvalitet at hente i Savigny-Lès-Beaune, hvilket klart fornemmes i denne vin fra Morin Père & Fils!
Vinens karakter:
Vinen har en kirsebærrød farve og en smuk duft af surkirsebær, solbær og hindbær. Smagen er blød med diskret tannin og fin syre. Tanninerne er smidige og godt integrerede, hvilket gør vinen til en sand fornøjelse at drikke, da den også åbner sig op hurtigt.
Flaskehalsen.nu – 93 POINT:
"Jeg elsker når rød Bourgogne er frisk og let i stilen, som det oftest er tilfældet. Og når det kommer til Morin Pere et Fils er det i den grad et ønske, jeg får opfyldt. Måske også til rigelighed. Smagen er rigtig dejlig, let og præget af en elegant og jordbunden smag, mens frugterne står i kø for at spille med. De kan til tider virke en anelse ferske, så hvis du ønsker en blød og frugtig Bourgogne, skal du nok kigge andre veje. Skal det være præget af lethed, fin mineralitet og syre, så kan du roligt gå ombord her."
Hvad er vinen velegnet til?
Fremragende til retter med rødt eller lyst kød, men undgå stærkt smagende saucer, da de vil skjule vinens fine og subtile struktur.
Serveringstemperatur: 15-16 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 100% Pinot Noir, som blev håndplukket og sorteret, først i vinmarken og igen på sorteringsbordet ved ankomsten til vineriet. Alle druerne blev afstilket og koldmacereret i 6 dage ved 8 grader.
Gæringen varer 20 dage med nedtrædning af druekvaset to gange om dagligt ved en temperatur på 30 grader. Modningen sker i franske egetræsfade på 228 liter i 10 måneder.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-regionen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.