Pommard - Bourgogne-vinen der rummer alt!
Den fineste Bourgogne-region hedder Côte d'Or, som deles op i Côte de Nuits i nord og Côte de Beaune i syd. Her ligger en række kommuner, som hver laver vine med særlige kvaliteter og udtryk.
Pommard er en kommune i Côte de Beaune, hvor man kun producerer rødvine. Vinene er mere koncentrerede, smagfulde og mere tanninrige i deres ungdom.
Ift. nabokommunen, Volnay, så finder man mere jernholdig ler i Pommards lavtliggende skråninger, hvilket giver fyldigere, tungere og mere holdbare vine. Desuden kan mange af vinene også få mere indflydelse fra fadlagringen. Med denne Pommard fra Morin, får du kraft, saft og elegance. Et fantastisk glas!
Vinens karakter:
Vinen har en lys rubinrød farve med granatrøde nuancer. Duften er meget ekspressiv med brombær, blåbær, kirsebær og moden blomme. Vinen har med alderen også udviklet aroma af læder, chokolade og stilkede pebernoter. Smagen er fyldig, men samtidig let og elegant med en imponerende længde. Der er stadig rigtig god livlighed i vinen, hvilket tyder på et stort lagringspotentiale. Frugten er flot integreret med fadprægede tanniner.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen er et forrygende match til braiseret eller stegt fjervildt, oksekød eller lam. Også eventyrlig lækker til en god fyldig ost som eksempelvis Comté.
Serveringstemperatur cirka 14-16 grader. Vinen kan gemmes i op til 10 år fra høståret.
Sådan er vinen fremstillet:
100% Pinot Noir. Druerne håndplukkes, sorteres, afstilkes og knuses. Derefter lagrer vinen i cirka 15 dage på rustfrie ståltanke og til sidst lagres den i egetræstønder i cirka 15 måneder.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-regionen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.